Siden 2011 er der uddelt i alt 154 ph.d.-bevillinger, hvoraf 86 har modtaget ph.d.-graden. Nedenfor kan du finde et resumé fra de færdige afhandlinger.
Natascha Drachmann har skrevet afhandlingen "Sproglig opmærksomhed via en flersprogethedsdidaktik: Et læreplans- og multicasestudie på tværs af sprogfag og klassetrin i grundskolen"
Ph.d.-projektet er en sprogpædagogisk og sprogdidaktisk undersøgelse af, hvordan sproglig opmærksomhed hos elever i 1., 5. og 7. klasse kan konceptualiseres i rammen af en flersprogethedsdidaktik, der går på tværs af grundskolens fem obligatoriske sprogfag (dansk, dansk som andetsprog, engelsk, fransk, tysk). Projektet er et delprojekt i forskningsprojektet "Plurilingual Education – Minority and Majority Students’ Language Awareness across Educational Levels" (PE-LAL), finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet består af to delstudier: (1) et læreplansstudie og (2) et multicasestudie.
Læreplansstudiet viser, at sprogfagenes læreplaner har meget begrænsede åbninger for en flersprogethedsdidaktik og overvejende bygger på en etsproget tilgang, der kun åbner for målsproget. Inden for denne etsprogethedsnorm er der mange åbninger for sproglig opmærksomhed, og både praktisk, metasproglig og kritisk sproglig opmærksomhed rettet mod forskellige sproglige niveauer er repræsenteret i sprogfagenes læreplaner.
Multicasestudiet viser, at elever i både 1., 5. og 7. klasse kan udvise både praktisk, metasproglig og kritisk sproglig opmærksomhed rettet mod ni sproglige niveauer, og at elevernes sproglige opmærksomhed med alderen kan beskrives som en kompleksificering, der bliver gradvist mere og mere kompleks og mangefaceteret jo ældre eleverne bliver.
I regi af PE-LAL-projektet har ph.d.-projektet bidraget til teoriudvikling ved at udvikle en teori- og empiribaseret konceptualisering af elevers sproglige opmærksomhed på tværs af uddannelsesniveauer i rammen af en flersprogethedsdidaktik. Projektets implikationer for sprogfagene i grundskolen ses via både opstilling af anbefalinger til en styrket flersprogethedsdidaktik og via en lang række udviklings- og formidlingsaktiviteter rettet mod praksisfeltet.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2024.
Erik Ottar Jensen har skrevet afhandlingen "Spil, læring og matematikundervisning – et scenariedidaktisk perspektiv"
Ph.d.-projektet er en undersøgelse af elevers deltagelse i spil i matematikundervisningen i grundskolen. Projektet anvender et scenariedidaktisk perspektiv, der forstår spil i undervisningen gennem både faglige domæner og hverdagsdomæner, samt John Deweys læringsteoretiske perspektiv, der vægter det meningsfulde i forbindelser mellem elevers hverdagserfaringer og faglige indsigter.
I ph.d.-projektet kortlægges eksisterende forskning i ’spil og matematiklæring’ gennem tre centrale forskningsinteresser: Forskning i Digital Game-Based Learning med fokus på matematiklæring, matematikdidaktisk forskning i spil og forskning i uformel matematiklæring i spil. Dette suppleres af et kvalitativt systematisk review af, hvordan digitale spil i matematikundervisningen kan understøtte udviklingen af matematisk ræsonnement.
Empirien er indsamlet gennem to forskningsprojekter: Sæt skolen i spil-projektet og Spilbaseret læring i det 21.ende århundrede-projektet. Ved hjælp af Design-Based Research interveneres der i matematikundervisningen i forskellige 5.-klasser fra de to projekter. Den ene intervention har fokus på elevers redesign af det analoge brætspil Hungry Higgs, den anden på elevers undersøgelse af det digitale spil Minecraft.
Gennem disse interventioner undersøger ph.d.-projektet spændet mellem en matematikfaglig forståelse af spil og elevernes hverdagsforståelse af spil. Undersøgelserne viser, hvordan de to forståelser kan skabe både uoverensstemmelser og muligheder for nye former for viden og deltagelse i matematikundervisningen.
Afhandlingen bidrager især med ny viden om, hvordan spil i matematikundervisningen kan forstås som et iboende socialt fænomen og ikke blot som ’spil som systemer med matematiske potentialer’. Undersøgelse af de sociale aspekter af elevers spildeltagelse i matematikundervisningen er dog stadig en niche inden for den eksisterende forskning, og der mangler solide fagbegreber, viden samt praktiske undervisningsredskaber og -eksempler, før matematikundervisning med dette fokus kan praktiseres bredt i skolen. En hovedpointe i afhandlingen er, at elevers oplevelse af spil rummer potentialer for, at de oplever matematikfaget som relevant for dem. Det kræver dog en meningsfuld kobling af spil og matematikfaget.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2024.
Katrine Vraa Justenborg har skrevet afhandlingen "Vurdere(n)de Elevkroppe. Et mixed methods-studie af kroppes inter-relationelle betydning for elevers sundhed og trivsel i folkeskolen".
De seneste år har der været stor opmærksomhed på elevers nedadgående trivsel. Udviklingen beskrives ligefrem som en trivselskrise, idet den selvrapporterede mistrivsel er historisk høj. Tidligere forskning har dog overset, hvordan kroppen har betydning for elevers sundhed og trivsel i folkeskolen, samt manglet fokus på, hvad elever selv synes skaber trivsel i deres hverdag på skolerne. Afhandlingen søger at få en bred og tværfaglig indsigt i, hvordan krop, sundhed og trivsel gensidigt skabes i skolen. Dette er blevet gjort ved at indsamle forskellige typer af empiri på 5., 7. og 9. klassetrin med mixed methods, herunder observationsstudier, skitsetegninger, spørgeskemadata, og fokusgruppeinterviews.
Afhandlingens resultater viste blandt andet især piger påvirkes af, hvordan deres kroppe ser ud og bliver vurderet af andre, men resultaterne viste også, at elever helt generelt er blevet bange for at blive vurderet på deres udseende og fremtræden. Afhandlingen giver indsigt i, hvilken rolle krop spiller for elevers sundhed og trivsel, og resultaterne peger på, hvad elever selv vurderer vigtigt for deres egen sundhed og trivsel i skolen. Samtidig bidrager afhandlingen med viden om, hvordan klassetrin, alder og social baggrund påvirker elevernes sundhed og trivsel. Denne viden kan hjælpe fagprofessionelle med at forholde sig kritisk over for de forståelser af sundhed og trivsel, de selv kender til, for på den måde at skabe sundhed og trivsel på andre måder og for andre elevgrupper.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2024.
Nanna Ramsing Enemark har skrevet afhandlingen "Organiseringsformernes betydning for modtagelsespraksis for nyankomne migrante elever i folkeskolen"
Denne afhandling undersøger modtagelsestilgange til nyankomne migrante elever som et udtryk for disses adgang til den danske velfærdsstat. Studiets formål er at undersøge, hvordan modtagelsestilgange udvikles og transformeres lokalt. Den metodiske ramme for afhandlingen er derfor struktureret omkring at have adgang til de forhandlinger, som foregår på det nationale, kommunale og skolenære niveau. Afhandlingen består af tre artikler. Den første undersøger den nationalhistoriske udvikling mellem 1970erne og 1990erne, som gennem dokumentanalyse viser at udvikling af modtagelsestilgange er udlagt til kommunerne på grund af politiske intentioner om decentralisering og debatter i det vidensproducerende felt om modtagelse. Den anden artikel undersøger med dokumenter og interviews, hvordan den uklare nationale politik rekontekstualiseres til en lokal modtagelsestilgang, hvor embedsmænd og udvalgte skoleansatte bruger deres viden og erfaring til at påvirke modtagelsestilgangen. Den tredje artikel ser på skoleniveauet, hvor klasserumsobservationer og interviews bruges til at afgøre, at logikker fra de dominerende modtagelsestilgange bruges i forhandlinger, om end der er et overskyggende fokus på inklusion i det almene klasseværelse. Afhandlingen konkluderer, at den lokale politikudvikling sammenflettes med lokale embedsmænds og skolepersoners viden til historiske og nutidige eksperimenter med modtagelsestilgange. Sammenfletningen gør, at forhandlinger om modtagelse ændrer sig løbende styret af den overordnede diskurs inden for det pædagogiske felt, hvor tidligere tilgange afvikles til fordel for inklusion i det almene klasserum som et udtryk for adgang til den danske velfærdsstat.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2024.
Clara Ina Severin Steensen har skrevet afhandlingen ”Hvor solidaritet er længsel og inspiration utopi – en afhandling om læreres engagement og kritik i en målstyret skole”.
Afhandlingen udforsker læreres engagementsformer, refleksioner og kritikker fra livet i den målstyrede skole. Med hovedteoretisk inspiration i den kritiske evnes sociologi udviklet af de franske sociologer Luc Boltanski og Laurent Thévenot søger afhandlingen at give læreres kritiske refleksioner over det målstyrede arbejde stemme. Afhandlingen skaber blik for de konfliktsituationer, der knytter sig til det levede liv som det sted, hvor læreres refleksioner tager sit afsæt, og de formulerede kritikker henter sin udsigelseskraft. Afhandlingens analyser bygger på et observations- og interviewstudie med folkeskolelærere på to forskellige skoler, der har delt deres refleksioner over betingelserne for lærerarbejdet. Både feltarbejdet og analyserne er drevet af en særlig opmærksomhed på de kritiske øjeblikke, hvor lærere gennem tilbageslagsoplevelser bliver forstyrrede i deres vanemæssige handlinger og tænkning, og der opstår en tvivlende tilstand, der åbner for, at refleksion og kritik kan udfolde sig. Samlet set leverer afhandlingen et indblik i de værdier, man sætter på spil, og de spændinger, der skabes, når målstyring får givet en central koordinerende plads i skolens organisering. Analyserne peger på, at et stærkt fokus på målbare resultater kan undertrykke og stille sig i vejen for læreres selvudfoldelse, som ellers kunne realiseres gennem et inspireret engagement i undervisningen, der både er i stand til at bevæge og inspirere elever og lærere selv. Samtidig viser afhandlingen, at skoler der er organiseret efter industrielle forskrifter med vægt på effektivisering og resultatoptimering, er med til at sætte fællesskabet og den mellemmenneskelige ansvarlighed under pres, forstået som en etisk forpligtigelse over for de konkrete elever i læreres nære omverden.
Ph.d.-graden blev tildelt i februar 2024.
Karina Kiær har skrevet afhandlingen ”Læsevejledning og databrug som organisatoriske rutiner i folkeskolen”
Nationale og internationale undersøgelser konkluderer, at der er et problem med læsning i folkeskolen. Læsevejlederne er en særlig gruppe af professionelle, som har til opgave at løse folkeskolens læseproblematik. I samfundet generelt og i folkeskolen specifikt er der en stigende bevidsthed om betydningen af at bruge data til at informere beslutninger. I folkeskolen er det lovgivningsmæssigt beskrevet, at data fx i form af test skal bruges af læsevejledere. Forskning konkluderer, at lærere har svært ved at bruge data men også, at de kan have en tendens til at bruge data til at bekræfte eksisterende overbevisninger og holdninger. Imidlertid viser forskning, at når lærere bruger data med en læsevejleder, har databrug et potentiale til at forandre undervisningen. Hvis databrug skal opretholdes og være vedvarende over tid samt føre til forandringer, så kræver det, at der er rutiner for det. Hvordan læsevejlederes arbejde med data finder sted i praksis, findes der ikke megen viden om. Ph.d.-projektet undersøger, hvordan læsevejledningsrutiner med data praktiseres i folkeskolen og bidrager med ny viden herom.
Projektet er et etnografisk casestudie, der anvender skygning som primær metode. Afhandlingens teoretiske afsæt er sociomaterielt og trækker primært på aktør-netværks teori (ANT) og sekundært kulturhistorisk virksomhedsteori (CHAT).
I afhandlingen konkluderer Karina Kiær, at læsevejledere er med til at undersøge problemstillinger vedrørende skriftsproglig tilegnelse, skriftsproglig udvikling og skriftsproglige vanskeligheder med data i alle fag, på alle klassetrin i folkeskolen. Dette adskiller læsevejledere fra andre faglige vejledere i folkeskolen, og der er tale om en opgave som ingen andre har. Læsevejledere både (ind)samler og producerer data, idet de bevæger sig mellem undervisning og læsevejledning. Både data og læsevejleder kan forstås som inskriptionsapparater. Læsevejledere analyserer og fortolker data og forbinder data til didaktik. Dermed er læsevejledere også en gruppe af professionelle i skolen, der har udviklet en særlig dataliteracy, der er afgørende for at understøtte læreres databrug i skolen. Forbindelsen mellem data, datavisualiseringer og læsevejlederens inskriptioner er afgørende for data bliver til noget eller, at data får agens i folkeskolen. Læsevejledningsrutiner muliggør, at dette arbejde finder sted. Læsevejledningsrutiner muliggør, at læsevejledere kan bruge data og forbinde data med didaktik i folkeskolen. Imidlertid begrænser læsevejledningsrutiner også måder at udføre læsevejledning på, bl.a. at læsevejledningsrutiner ikke rummer kapacitet til at samle op på vejledningsforslag og indsatser, ligesom læsevejledningsrutiner ikke rummer kapacitet til at lave større udviklingsprojekter eller vejlede ude i klasserne. Læsevejlederen samler data og er derfor en helt central datafigur i folkeskolen.
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2024.
Maria Louise Larsen Hedegaard har skrevet afhandlingen ”Towards a childist theory of democratic dannelse. An argument for the radical potential of more age-inclusive scholarly imagination”
Afhandlingen er et multi-sidet etnografisk studie, der undersøger, hvordan demokratisk dannelse kan forstås som et aspekt af helt almindelig hverdag i skolen, og hvordan aktuelle uddannelseslogikker producerer mulighedsbetingelser for sådan en ’hverdags’-demokratisk dannelse.
Ved at trække på begrebet childism, viser afhandlingen hvordan en historisk indgroet mangel-tænkning om barnet producerer en ’naturaliseret’ tænkning om demokratisk dannelse som det at forberede barnet til dets senere indtræden i den politiske sfære ved at lære barnet at tale og gøre på bestemte formodede demokratiske måder. Afhandlingen problematiserer dette som et grundlæggende marginaliserende og diskriminerende udgangspunkt i og med, at det hævder, at barnet ikke kan tænke og tale som politisk subjekt, førend det kan tale på den ’rigtige’ måde. Men man kan ikke demokratisere ved at marginalisere og diskriminere.
Afhandlingen undersøger i stedet mulighederne i en childist tilgang til demokratisk dannelse, som tager afsæt i, at barnet – præcis som den voksne – altid allerede lever et liv. Et liv som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har meninger, holdninger og ideer til. I en childist tilgang til demokratisk dannelse er der ikke noget at lære barnet, førend det kan tale som politiske subjekt. Sådan en tilgang åbner for markant anderledes måder at tænke om demokratisk dannelse på. Fra at fokusere på barnets mangler flyttes fokus til omgivelsernes lydhørhed. Demokratisk dannelse bliver til opgaven bliver at indrette skolen – herunder uddannelsespolitik, pædagogik, undervisning og skolens generelle organisering og konfigurationer – på en måde, så barnet – uanset alder – anerkendes, bekræftes og støttes som det politiske subjekt, det allerede er.
Afhandlingen argumenterer for, at der er et radikalt potentiale og også langt mere demokratisk potentiale i en childist tilgang til demokratisk dannelse.
Ph.d.-graden blev tildelt i februar 2024.
Maria Møller har skrevet afhandlingen "Kompetenceorienteret STEM-undervisning"
STEM er akronym for science, technology, engineering, mathematics, og akronymet har i de seneste årtier fyldt meget i den uddannelsespolitiske dagsorden.
Ph.d.-projektet fokuserer på, hvordan STEM-faglighed overordnet kan karakteriseres, med det formål at undervisere kan tilrettelægge og gennemføre undervisning, der udvikler elevers STEM-kompetence. I projektet bliver syv STEM-kompetencer identificeret, og derefter undersøges der, hvordan to af disse kan integreres i undervisningspraksis sammen med teams af matematik og naturfagslærere.
Afhandlingens resultater viser, at både muligheder og udfordringer kan opstå, når lærere implementerer en kompetenceorienteret STEM-undervisning.
Muligheder: Kompetenceorienteret STEM-undervisning tilbyder en struktureret ramme, der muliggør tværfagligt samarbejde blandt lærere samtidig med at den støtter udviklingen af elevernes STEM-kompetencer. Denne tilgang respekterer og integrerer flere fagområder og uddannelsesniveauer, og giver lærerteams mulighed for at udvikle et fælles ejerskab over forløbsplaner og kompetencemål.
Udfordringer: Det kræver tid og rum at skulle udvikle en dyb forståelse for de unikke karakteristika, der gælder STEM-kompetencemål. Derudover kræver det et skift i undervisningsperspektivet fra et traditionelt fagindhold til fokus på bredere kompetencemål. Det er afgørende, at lærerne forklarer og fastholder dette fokus for eleverne igennem hele undervisningsforløbet og inddrager elevernes egne erfaringer gennem dialogbaseret undervisning. Desuden er lærernes individuelle refleksioner over deres pædagogiske praksis essentielle for at realisere de didaktiske mål, de sætter for undervisningen.
Ph.d.-graden blev tildelt maj 2024.
Lise Baun har skrevet afhandlingen ”Samskrivning og mimesis. En undersøgelse af relationerne mellem elever, lærere, tekster og digital teknologi i 1. klasse”.
Med udbredelsen af digitale kommunikationsteknologier har skrivning en voksende betydning i vores samfund, og det er derfor vigtigere end nogensinde før, at børn lærer at skrive. Imidlertid er der i Danmark meget lidt forskning i, hvordan læse- og skriveundervisningen praktiseres på begyndertrinnet. I takt med den omfattende digitalisering af folkeskolen savnes ligeledes forskning i konsekvenserne for undervisningens praksisser.
Med en antropologisk interesse undersøger Lise Baun elevers hverdagspraksisser, relationer og samspil med digitale teknologier. Eleverne i afhandlingen skriver regelmæssigt og løbende på tablets i en bogskrivningsapp de første måneder af 1. klasse. Afhandlingen undersøger hvilke skrivepraksisser, der vokser frem i samspil med den digitale teknologi, og hvad der karakteriserer dem. Afhandlingen har en sociomateriel/ posthuman tilgang til literacy, hvor mennesker, teknologi og tekster betragtes som aktører på lige fod i sammenfiltrede relationer.
Afhandlingens hovedfund er, at eleverne i høj grad praktiserer samskrivning. Ikke kun i en smal forståelse, hvor elever samarbejder om en fælles tekst, men også i en bredere betydning, hvor eleverne på eget initiativ og med stor intensitet samarbejder, mens de skriver på hver deres tekster. Samspillet med læreren får en mindre betydning, mens den digitale teknologi bliver en vigtig aktør i skrivepraksisserne og bliver medskaber af teksterne og deres indhold. Disse samskrivningspraksisser karakteriseres og uddybes i afhandlingen ved begrebet mimesis som antropologisk læringsperspektiv.
Ph.d.-graden blev tildelt april 2024.
Christoffer Granhøj Borring har skrevet afhandlingen "En praksisnær vending i skolepsykologien – udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR".
Afhandlingen udforsker samarbejdet mellem skoler og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der flyttes tættere på skolens hverdagsliv og rettes mod børns fællesskaber. I afhandlingen udforskes læreres, pædagogers, PPR-psykologers og PPR-konsulenters perspektiver på og betingelser for at kunne deltage i samarbejdet om at udvikle børns fællesskaber. PPR’s rolle har historisk primært været centreret omkring testning og udredning, men der er i de senere år kommet et stigende fokus på at arbejde med børns fællesskaber, og at PPR skal samarbejde mere med lærere og pædagoger i skolens hverdagsliv fremfor ved mødeborde. I afhandlingen vises, hvordan dette samarbejde ofte etableres med afsæt i interventioner, der inddrages i skolens praksisser på konceptuelle måder, hvor metoder og procedurer for samarbejdet defineres på forhånd. I afhandlingen analyseres betingelserne for, at samarbejdet udfoldes på konceptuelle måder, der bl.a. kobles til PPR’s historiske ekspertfunktion i skolen og de skoleprofessionelles forventninger til denne. I afhandlingen udvikles begreberne "deltagelseshistorik" til at få greb om, hvordan skole- og PPR-professionelle historisk har arbejdet med at håndtere konkrete problemstillinger, samt begrebet "distribueret ekspertise" til at betone, hvordan både skole- og PPR-professionelle udvikler ekspertviden, som må inddrages i samarbejdet. Der peges i afhandlingen på, at dette betyder, at PPR ikke kan inddrages som eksperter til at fikse problemstillinger i skolen, men der må i stedet udvikles mere udforskende samarbejdspraksisser.
Afhandlingen udforsker derudover, hvordan betingelser for samarbejdet mellem skolen og PPR ikke kun udvikles på baggrund af enkelte skolers organiseringer eller landspolitiske og ministerielle beslutninger. Hvor tidligere forskning ofte ikke har inddraget kommunale organiseringer, strategier og initiativer, viser denne afhandling, at netop disse har stor betydning. Kommunale organiseringer, strategier og initiativer spiller en afgørende rolle i at forme de betingelser, der udvikles for samarbejdet mellem skolen og PPR, samt hvad indholdet for samarbejdet bliver.
Ph.d.-graden blev tildelt marts 2024.
Henriette Romme Lund har skrevet afhandlingen "Læselyst og læseulyst ved stillelæsning. Portrætter af seks stillelæsende elever."
I den danske skoledebat er der aktuelt et stort fokus på læselyst. Undersøgelserne PISA 2018 og PIRLS 2021 viser, at danske elevers læselyst er lav, og at danske elever er blandt de elever, der oplever mindst læselyst, når der sammenlignes med andre lande. Der er foretaget få studier af læselystens pendant: læseulyst. Det kan undre, da det er læseulysten, som ser ud til at være den egentlige genstand for bekymring.
I afhandlingen undersøger Henriette Romme Lund, hvad der kendetegner seks elevers læselyst og læseulyst ved stillelæsning, og hvilke faktorer der ser ud til at kunne fremme deres læselyst. Stillelæsning er en aktivitet i skolen, hvor eleverne læser selvvalgte bøger indenad uden forstyrrelser samt efterfølgende læsetests eller læseundervisning. Et eksplicit formål er at fremme læselyst.
Afhandlingens definition af læselyst og læseulyst tager afsæt i selvbestemmelsesteorien, som er motivationspsykologisk tilgang. Mere præcist handler læselyst om, at eleven selv initierer læsning og føler glæde ved at stillelæse samt om, at eleven enten har eller er godt i gang med at internalisere eksterne forventninger og værdier knyttet til stillelæsning. Læseulyst handler om, at eleven enten undlader at stillelæse eller på anden vis fravælger læsning samt om, at eleven enten ikke har indoptaget eller kun så småt er begyndt at indoptage eksterne forventninger og værdier knyttet til stillelæsning.
En af afhandlingens konklusioner er, at læselyst og læseulyst udgør et individuelt og motivationsmæssigt flerspektret fænomen. Selvom læselyst og læseulyst dermed synes at være bundet til individet, er der også fællestræk at spore, hvilket er en anden af afhandlingens konklusioner. Således ser det ud til, at elevens læselyst kan fremmes, hvis eleven ved, hvordan man vælger sin bog til stillelæsning, hvis eleven udvikler en positiv forståelse af læsekompetence, og hvis eleven kan indgå i, bidrage til og få udbytte af det tildelte læsefællesskab.
Ph.d.-graden blev tildelt november 2023.
Camilla Hellsten Østergaard har skrevet afhandlingen: "Implementing and analysing statistical inquiry approaches in primary and lower secondary school statistics."
Statistik spiller en særlig rolle i, hvordan grundskolematematik bidrager til udvikling af demokratiske medborgere. Denne ph.d.-afhandling bidrager med indsigt i, hvordan statistiske undersøgelser (inquiry) kan realiseres i grundskolen og de betingelser og begrænsninger, der muliggør dette.
Camilla undersøger elevers udvikling af statistiske praxeologier, den institutionelle økologi for undersøgende statistik og den paradidaktiske infrastruktur, som er nødvendig for at støtte lærerne i deres professionelle udvikling og i realisering af inquiry. I de forskellige forskningsprojekter anvender Camilla forskellige metodologier, herunder casestudier og forskellige formater for designforskning.
I afhandlingen trækker Camilla på to teoretiske paradigmer: Den antropologiske teori om det didaktiske, og kulturhistorisk aktivitetsteori. I afhandlingen modellerer hun elevers deltagelse i spørgsmål-og-svar diagrammer og som statistiske praxeologier. Camilla analyserer betingelser og begrænsninger, som påvirker undervisningen i statistik, og den paradidaktiske infrastruktur, som understøtter læreres professionelle udvikling. Derudover modellerer Camilla læreres deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter som interagerende aktivitetssystemer og som expansiv læring.
Camilla har observeret en række forskellige strategier for at realisere undersøgende statistisk i undervisning. Hun foreslår yderligere udvikling af paradidaktisk infrastruktur, såsom lektionsstudier eller andre former for lærer-forsker samarbejde, til etablering og udvikling af undersøgende statistiske praksisser.
Ph.d.-graden blev tildelt juni 2023.
Nina Holst Waaddegaard
Nina Holst Waaddegaard har skrevet afhandlingen "Integrated STEM Education in Schools. An Activity Systems Analysis of potential Barriers to Implementation".
Selvom integreret STEM undervisning er en ambition inden for naturfagsundervisningen, findes der ikke meget forskning i, hvordan integreret STEM vellykket kan implementeres i grundskolen. Hvis vi skal opnå en mere udbredt implementering af integreret STEM undervisning er det afgørende, at vi forstår de potentielle barrierer, der kan forhindre lærere i at benytte sig af integreret STEM tilgange i skolen.
Dette Ph.d. projekt er baseret på et case studie af lærere på fire skoler, som deltager i ’Naturfagsmaraton” der undersøges som et eksempel på integreret STEM undervisning i grundskolen. Med udgangspunkt i en kulturhistorisk virksomhedsteoretisk analyse har formålet med denne ph.d. afhandling været at undersøge de systemiske modsætninger, der medierer implementeringen af integreret STEM i skolen. Dette kan hjælpe os med at forstå, hvordan disse systemiske modsætninger kan forårsage barrierer for implementeringen af integreret STEM og samtidig pege på mulige veje for at overkomme dem.
Ph.d. projektet fandt følgende systemiske modsætninger på tværs af skolerne relateret til (1) tilgangen til integreret STEM som naturfaglig eller tværfaglig undervisning, (2)skelnen mellem naturvidenskabelige og engineering praksisser, (3) undervisning for naturfaglig kompetence eller viden, (4) 21. århundredes kompetencer som relevante men uklare målsætninger, (5) uoverensstemmelse i objektet for integreret STEM undervisning, (6) uoverensstemmelse mellem integreret STEM undervisning og den lokale skolepraksis.
I hvilken grad disse systemiske modsætninger udgjorde barrierer for implementeringen af integreret STEM undervisning afhang af de lokale skoleforhold. Dette peger på, at et hvilket som helst forsøg på at implementere integreret STEM i grundskolen bør overveje, hvordan disse systemiske modsætninger manifesteres lokalt.
Ph.d.-graden blev tildelt januar 2023.
Sanne Lisborg har skrevet afhandlingen "Et sociomaterielt perspektiv på virtuelle laboratorier i naturfag"
I afhandlingen undersøger Sanne, hvordan virtuelle laboratorier (VL) bliver brugt i naturfagsundervisningen. Et centralt resultat er, at brugen af virtuelle laboratorier er et resultat af et samspil mellem den måde, som det virtuelle laboratorie er designet på, interaktionen mellem lærer og elever og de andre materialer, teknologier og læringsaktiviteter, der indgår i undervisningen. En vigtig pointe er, at selv om et virtuelt laboratorie er designet på en bestemt måde, så betyder det ikke, at det kun kan blive brugt på en måde i undervisningen. Særligt lærerens tilrettelæggelse og didaktisering af undervisningen spiller en central rolle for, hvilken læringspraksis der bliver skabt med VL.
Afhandlingen henvender sig til de politikere og embedsfolk, der er involveret i digitaliseringen af skolen, skoleledere og lærere. Afhandlingen inviterer til en diskussion af, hvordan digitaliseringen af skolen i højere grad, end det er tilfældet med implementeringen af VL, kan tage afsæt i behov og erfaringer formuleret af skoleledere, lærere og elever.
I forhold til skolens praktikere, så viser afhandlingen, at lærerens rolle ændrer sig, når VL bliver en del af undervisningen. Læreren får en rolle som ”oversætter” mellem det, som eleverne oplever i VL og den fysiske verden. Der er behov for at understøtte læreren i succesfuldt at hjælpe eleverne med at foretage disse koblinger. Afhandlingen peger på didaktiske og pædagogiske greb, som kan understøtte dette.
Ph.d.-graden blev tildelt januar 2023.
Maria Kirstine Østergaard har skrevet afhandlingen "Middle school students’ beliefs about mathematics as a discipline".
Dette projekt fokuserer på, hvordan elevers forestillinger om matematik som disciplin kan udvikles i den danske grundskole. I Fælles Mål for matematik er matematik som disciplin repræsenteret ved matematisk overblik og dømmekraft, der omhandler viden og forestillinger om tre aspekter: 1. matematikkens anvendelse i andre discipliner og praksisfelter, 2. matematikkens historiske udvikling, og 3. matematikkens karakter som fagområde (Niss & Højgaard, 2002). Meget tyder på, at danske matematiklærere generelt ikke medtænker eller anvender disse aspekter i deres undervisning, hvilket muligvis kan relateres til manglende redskaber til at implementere dem.
Projektets hypotese er, at et længerevarende fokusskifte i matematikundervisningen kan bidrage til en ændring af mellemtrinselevers forestillinger om matematik – særligt, at et øget fokus på matematisk overblik og dømmekraft kan have en positiv indflydelse på deres forestillinger om matematik som disciplin, hvilket testes gennem en toårig longitudinal intervention i to 6. klasser.
Resultaterne viser, at elevernes forestillinger om matematik som disciplin udviklede sig fra at være enten ikkeeksisterende eller sammenfaldende med deres forestillinger om matematik som skolefag til at være mere bevidste ift. aspekter knyttet til matematik som disciplin. Elevernes forestillinger syntes primært at have udviklet sig med hensyn til refleksionsniveau – navnlig inden for aspekter, som eleverne ikke tidligere havde udviklet nogen forestillinger om (for eksempel matematikkens historiske udvikling). Projektet viser derved, at perifere eller spirende forestillinger er lettere at ændre end forestillinger, der er baseret på gentagne erfaringer i klasseværelset og dermed er blevet centrale og robuste.
Derudover illustrerer projektets metodologiske bidrag, hvordan vanskeligheder forbundet med at undersøge komplekse og utilgængelige forestillinger kan imødekommes gennem en triangulering af datatyper samt et longitudinalt design, faciliteret af en designbaseret forskningstilgang, der muliggør en undersøgelse såvel som en udvikling af elevernes forestillinger i den kontekst, hvor de dannes.
Ph.d.-graden blev tildelt november 2022.
Michael Peter Jensen har skrevet afhandlingen "Skriversubjektivitet i det multimodale danskfag. En posthuman undersøgelse af affekt, krop og materialitet i skriveundervisningen"
Afhandlingen undersøger de affektive, kropslige og materielle aspekter af skrivning og skrivertilblivelse i danskundervisningen. Målet er at undersøge skriversubjektivitet som det produceres i danskfagets multimodale praksisser. Med begrebet skriversubjektivitet afsøges i et posthumant perspektiv alternativer til de idealiserede forestillinger om skriveridentitet og skriveudvikling som har domineret policy, forskning og pædagogik de seneste årtier. Målet er således også at gøre op med konstruktionen af skriveren som et selvstyrende og autonomt individ der med kompetence, bevidsthed og vilje skal designe multimodale tekster.
Først undersøges i et literature review produktionen af skriversubjektivitet i policy og skriveforskning. På den baggrund gentænkes skrivning i relation til krop, affekt og materialitet. Det teoretiske grundlag er en posthuman tilgang til skrivning der prioriterer de affektive og materielle aspekter af skrivning. På baggrund af en postkvalitativ metodologi udvikles en haptisk videografi. De empiriske undersøgelser viser for det første hvordan skriversubjektivitet opstår som følge af aktive, humane kræfters produktive møder med passive, nonhumane kræfter. For det andet vises hvordan skriversubjektet konstitueres af dets relationelle kapacitet. For det tredje påviser undersøgelserne at multimodalitet øger potentialet for affektive møder i undervisningen. Afsluttende argumenteres for en affektiv skrivepædagogik med en balancering af passive og aktive livskræfter i en orkestreret ubestemmelighed.
Ph.d.-graden blev tildelt i december 2022
Henrik Balle Nielsen har skrevet afhandlingen "Inferensdragning i fagtekstlæsning på førstesprog og andetsprog - forsøg med inferensundervisning i flersprogede 4. klasser".
Der var tale om en effektundersøgelse af eksplicit undervisning i at drage inferenser i fagtekstlæsning i flersprogede 4. klasser, dvs. inferenser baseret på sprogforståelse og baggrundsviden. Den eksisterende viden om at drage inferens i læsning gav anledning til at antage, at en sådan forsøgsundervisning ville føre til effekt, udtrykt i såvel forbedrede færdigheder i at drage inferenser som i forbedret tekstforståelse i førstesprogslæsning. Litteraturen savnede imidlertid viden om det tilsvarende for andetsprogslæsning.
Undersøgelsens design omfattede en eksperimentgruppe og en kontrolgruppe bestående af henholdsvis otte og ti flersprogede 4. klasser. Undervisningen i forsøgsgruppen mellem prætest og posttest blev udført af elevernes daglige lærere gennem 12 lektioner. ANOVA’er af fremgangene i inferensfærdigheder henholdsvis generel læseforståelse viste hovedeffekt af forsøgsbetingelse, ingen hovedeffekt af sprogbetingelse og ingen interaktionseffekt af forsøgsbetingelse x sprogbetingelse. Hovedeffekten af forsøgsbetingelse var i begge tilfælde i forsøgsgruppens favør. Udtrykt med Cohens d var effekterne 0,37 på inferensfærdigheder og 0,53 på generel læseforståelse. Fraværet af interaktionseffekter viste, at fremgangene var uafhængige af sprogbetingelse. Forsøget havde desuden effekt på læsepræcision, men ikke på hastighed. Desuden viste yderligere analyser mindre, men signifikante associationer mellem fremgang i færdigheder i at drage inferenser og ordkendskab hhv. monitorering af egen læseforståelse. Designet af forsøgsundervisningen talte for at antage, at tilsvarende 4. klasser i praksis ville opnå tilsvarende effekter.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2022.
Stephanie Kim Löbl har skrevet afhandlingen "Kulturbegreber og interkulturalitet i franskfagets begynderundervisning: En mixed methods-undersøgelse af samspillet mellem lærer, læremiddel og styredokument".
Et af franskfagets mål er at udvikle elevernes sproglige og interkulturelle kompetencer og dermed gøre dem til nysgerrige, åbne og respektfulde sprogbrugere. Projektet undersøger hvilke kulturbegreber og tilgange til arbejdet med kultur og interkulturalitet, der skabes i franskfagets begynderundervisning, 5.-7. klassetrin, i den danske grundskole. Det sker ved at analysere tre vigtige perspektiver på franskundervisningen: Læreren, læremiddel og styredokument. Forskningsspørgsmålene besvares vha. et mixed methods-design, der kombinerer en lærerkognitionsundersøgelse, en læremiddelanalyse af de hyppigst anvendte læremidler samt en dokumentanalyse af styredokumenterne for faget fransk.
Projektet tager sit teoretiske afsæt i det klassiske og det komplekse kulturbegreb (Bundgaard, 2006) samt Byrams model for interkulturel kompetence (Byram, 2020).
Afhandlingens analyser peger på, at franskundervisningen er nationalt forankret med et særligt fokus på Frankrig. Fremstillingen af kulturdimensionen synes overvejende at bygge på det klassiske kulturbegreb, hvor der fokuseres på simplificerede og stereotype fælles normer og særegne karakteristika ved et land og dets nationalkultur. Tilgangen til kulturundervisningen bliver primært monokulturel med fokus på Frankrig og fransk kultur. Kulturdimensionen, herunder arbejdet med det interkulturelle, fremstår som fagets indhold og bliver som følge heraf reduceret til en vidensdimension, snarere end et kompetenceområde bestående af viden, færdigheder og holdninger. Der er dog eksempler på det komplekse kulturbegreb, hvorved der er grobund for at udvikle elevernes interkulturelle kompetence ved at sætte fokus på det, der skabes i fællesskab og dermed holdningsdimensionen.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2022.
Hildegunn Juulsgaard Johannesen har skrevet afhandlingen "Kontroversielle aspekter i historieundervisningen 7.-9. klasse. Et etnografisk inspireret klasserumsstudie."
Med afsæt i et etnografisk klasserumsstudie undersøger afhandlingen aspekter af historiske fortællinger som opfattes og fortælles som kontroversielle af lærere og elever. kontroversiel forstås som opfattelser af aspekter i historie ”som på afgørende punkter adskiller sig fra normen eller det almindeligt accepterede, og som derfor kan virke provokerende” (ordnet.dk, 2022). det berører aspekter af det faktiske og opfattede uretfærdige i historie. Undersøgelsen bygger på et socialt mikrostudie af situationer i undervisningen med formål om at belyse, hvilken funktion kontroversielle aspekter får og har i historieundervisningen, når de tager form som lærere og elevers meningsgivende fortællinger om specifikke historiske hændelser, begivenheder og handlinger.
Studiet demonstrerer, at hvad der opfattes som kontroversielt skal forstås i de kommunikative forhandlingsprocesser i klasserummet og er ikke givet a priori. Et emne eller spørgsmål kan kun være potentielt kontroversielt. Kontroversielle aspekter viste sig som på- og afmonteringsprocesser i klasserumsdialogerne knyttet til den moralske og eksistentielle historiebrug i faget. De tog afsæt i lærere og elevers normbilleder og værdier, hvorfra historiske handlinger blev bedømt retrospektivt fra en senere tids perspektiv Endelig viste studiet, at både empati og antipati har plads i undervisningen. Aversion og fordømmelse udelukker ikke erkendelser hos eleverne af moralsk, eksistentiel og faglig karakter. Et af afhandlingens væsentligste bidrag til den historiedidaktiske debat er, at det ikke er nok at stille spørgsmålet, hvad skal elever lære om og af historie. Man bør også stille spørgsmålet; Hvad gør indholdet ved eleverne?
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2022.
Marianne Thomsen har skrevet afhandlingen "Matematikhistoriske originalkilder, ræsonnementskompetence og GeoGebra på mellemtrinnet."
Ph.d.-afhandlingen placerer sig i spændingsfeltet mellem tre forskningsområder inden for matematikdidaktik: 1) Matematikkens historie, herunder brug af originalkilder, 2) Digitale teknologier i matematikundervisningen og 3) Matematiske ræsonnementer. Den metodologiske ramme er Design Based Research. Afhandlingen består af tre delundersøgelser: 1) Et review, 2) en analyse af udvalgte kapitler fra et lærebogssystem og 3) planlægning og analyse af tre afprøvninger i praksis. På baggrund heraf udvikles et sæt didaktiske principper, der kan understøtte, at elever får mulighed for at udvikle deres ræsonnementskompetence, når de arbejder med samspillet mellem originalkilder og GeoGebra. Principperne består af et teoretisk og praksismæssigt bidrag.
Det teoretiske bidrag er en konstrueret model, der viser et hensigtsmæssigt samspil mellem følgende teoretiske distinktioner:
Derudover inddrages termen historisk bevidsthed (Jensen, 2011).
Det praksismæssige bidrag består af mere konkrete mål, der knytter sig til modellen samt af et skema med spørgsmål, ideer og opmærksomheder, der kan bruges til at planlægge undervisningsforløb. Her kan det fx fremhæves, at det er vigtigt, eleverne bliver inddraget i, at der lægges op til, de kan være eksperimenterende og nysgerrige i forhold til at læse originalkilderne og bruge GeoGebra, så der skabes rum for, at de selv kan formulere matematiske argumenter.
Ph.d.-graden blev tildelt i april 2022.
Camilla Nørgaard har skrevet afhandlingen "Affektive ’omsætninger’ af data – et studie af skoleledere og deres arbejde med at fremme kvalitet ved brug af data."
Som uddannelsesleder i dag kommer man ikke udenom, at det man er ansat til at understøtte og fremme, nemlig elevers/studerendes trivsel og læring, løbende bliver gjort til genstand for kvantitative målinger. Det skyldes primært, at stort set alle uddannelsesinstitutioner, især skoler, bliver mødt med lovkrav om at bruge disse målinger, også kaldet data, som løftestang for kvalitetssikringen- og udviklingen af deres ’ydelse’ (Ozga et al., 2011). Fra politisk hold er argumentet typisk, at med data både kan og skal man skabe (sikker) viden om effekten af en given indsats, og derfor skal ledere i højere grad bruge data som afsæt for at handle mere vidensinformeret og dermed mere rationelt. Set i lyset heraf er denne afhandling optaget af at forstå, hvordan data faktisk bruges i praksis af skoleledere, som om nogen er mærket af den dataficering, der har fulgt i kølvandet på den politiske satsning på mere og bedre kvalitet i og af uddannelsesfeltet. Men med inspiration fra den affektive vending (Clough & Halley, 2007) og dens (re)aktualisering af forskning i det man bredt kan betegne menneskers sensoriske registrering af verden, så er denne afhandling særligt optaget af at forstå, hvordan affekt, trods megen politisk fremtureren om det modsatte, kan tænkes at komme i spil som en helt central del af det at læse, indoptage, bruge og i det hele taget forholde sig ledelsesmæssigt til tal og kvantitative målinger. Og derfor undersøger denne afhandling, hvordan spændingsfeltet mellem data, ledelse og affekt udspiller sig i praksis i forbindelse med implementeringen af Kvalitetsrapporten 2.0 - et kvalitetssikring- og udviklingsprogram, som blev introduceret på alle skoler i Danmark i 2014.
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2022.
Elisa Nadire Caeli har skrevet afhandlingen "Computational Thinking in Compulsory Education: Why, What, and How? A Societal and Democratic Perspective".
Gennem det seneste årti har interessen for datalogisk tænkning (computational thinking) i obligatorisk uddannelse (folkeskolen) været stigende. Fagområdet implementeres i læreplaner rundt om i verden, i takt med at vores samfund bliver mere og mere digitaliseret. Datalogisk tænkning ser altså ud til at blive betragtet som en grundlæggende almen kompetence i elevers nuværende og fremtidige liv. I forlængelse af denne udvikling har formålet med dette forskningsprojekt været at undersøge årsagerne til, hvorfor (og om) datalogisk tænkning er en central kompetence at udvikle i obligatorisk uddannelse, og hvad det er vigtigt at undervise i. Derudover blev det sekundært undersøgt, hvordan undervisning kunne se ud i praksis, baseret på svarene fra det primære forskningsspørgsmål.
Projektets analyser viser, at datalogisk tænkning (computational thinking) især opfattes som en række tekniske kompetencer og begreber, overvejende inden for matematik, samt at der i hovedartikler om emnet kun findes begrænsede og overfladiske argumenter for, at alle mennesker skal undervises i det. I projektet argumenteres der for, at faget bør have et bredere almendannende sigte, der ikke kun indebærer tekniske kompetencer, men også udvikling af designkompetencer og teknologikritiske kompetencer at kunne forstå digitaliseringens muligheder og konsekvenser i dag og i fremtiden, herunder at kunne deltage i udviklingen af og tage medansvar for samfundets retning.
I 1960’erne til 1980’erne blev et sådant bredere fag, faget datalære, diskuteret. Særligt professor Peter Naur argumenterede for, at alle i et samfund præget af digitalisering bør lære datalogi som et væsentligt tværfagligt værktøj på samme måde, som alle lærer at beherske andre væsentlige værktøjer, særligt sproget (herunder læsning og skrivning) samt matematik. Naur havde et samfundsmæssigt og demokratisk perspektiv på almen uddannelse. Han ønskede ikke at indføre et fag med henblik på, at alle skulle blive dataloger, men med henblik på, at alle lærte at forstå data, deres natur og brug – herunder hvordan computere er programmeret. I modsat fald var han af den overbevisning, at eksperter på feltet ville få magten og altså bestemme samfundsretningen, hvilket ville afvikle demokratiet. I afhandlingen konkluderes det, at historiens diskussioner kan fungere som et godt fundament for nutidige teorier inden for og refleksioner over de didaktiske spørgsmål hvorfor, hvad og hvordan. Det konkluderes, at det ikke er datalogisk tænkning i den snævre gængse matematiske forståelse, der er brug for i almen uddannelse, men et bredere sammenhængende fag, i Danmark kaldet teknologiforståelse.
Projektet bygger på sekundære analyser af et litteraturreview, historiske dokumentstudier, en spørgeskemaundersøgelse samt et designeksperiment.
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2022.
Ahrong Yang Nissen har skrevet afhandlingen "Child-friendly racism? An ethnographical study on children’s racialized becoming in a race-blind context."
Baseret på et etnografisk feltstudie, undersøger afhandlingen børns racialiserede tilblivelse med afsæt i erfaringer fra børn i alderen 10-13. Projektet har været styret af to forskningsinteresser: 1) Analytisk at privilegere race som en betydningsfuld social kategori ved at 2) tage -+ analytisk udgangspunkt i børnenes racialiserede levede erfaringer.
Studiet demonstrer, hvordan børnenes racialiserede erfaringer bliver til gennem modstand mod raceblinde diskurser: Diskurser, der historisk er situeret i benægtelse, undvigelser og ubehag omkring spørgsmål, der involverer race og racialisering. Afhandlingen undersøger blandt andet, hvordan de racialt minoriserede børns tilblivelse ikke kun informeres af deres tidligere erfaringer med race og racisme men også gennem forventede fremtidige oplevelser. Hvad der i projektet refereres til som racialized forecasting. I afhandlingen undersøges også den komplekse forbundenhed mellem race og børn: En forbundenhed, som det fremanalyseres, findes i og omkring uskyldsbegrebet. Afhandlingen opererer med uskyld fra to forskellige perspektiver: Som racialiseret uskyld og børnegjort uskyld (child-ed innocence). Uskyldsbegrebet som et skæringspunkt mellem race og barn er med til at producere diskurser, der frakobler barn fra race – og race fra barn. De diskursive forestillinger om uskyld, som er med til at opretholde forestillinger om børns uskyld, argumenterer jeg for, er direkte forbundet til de forestillinger, som opretholder raceblindhed. Projektets sigte er at reflektere over og tilbyde alternative perspektiver på race og barndom, der udfordrer dikotomiske forestillinger, og som tager børnenes (racialiserede) erfaringer alvorligt og gør op med binære forståelser af barn vs. voksen og krop vs. emotionalitet.
Ph.d.-graden blev tildelt i februar 2022.
Thomas Kaas har skrevet afhandlingen "Tidlig algebra i grundskolens matematikundervisning."
Afhandlingen er baseret på to studier:
Litteraturstudiet giver overblik over forskningslitteraturens svar på
Designstudiet viser, at det er muligt for 8-10-årige børn at lære algebra på et niveau, der ellers kun har været forventet af de ældste børn i grundskolen. Det kan fx lade sig gøre, at eleverne i en 3. klasse løser ligninger og generaliserer funktionelle sammenhænge. Denne opdagelse udfordrer forestillingen om, at algebraundervisning er noget, der nødvendigvis hører til sent i grundskolen og skal følge efter lang tids undervisning i tal og regning.
Designstudiets hovedresultat er et forslag til et hypotetisk læringsspor, som viser de bærende træk i den undervisning, der har ført til de bemærkelsesværdige resultater. Læringssporet tager udgangspunkt i elevernes selvstændige undersøgelser af matematiske sammenhænge og kan opfattes som en bevægelse fra det uformelle og konkrete i retning af det mere formelle og generelle.
Studiets resultater og fund udgør bidrag til undervisningsteori om tidlig algebra. Samtidig kan de ses som inspiration til læseplansskrivning, lærebogsskrivning og udviklingsarbejde. I afhandlingen findes konkrete aktivitetsforslag og beskrivelser fra praksis, som gør det muligt for fx matematiklærerteams at trække forholdsvist direkte på afhandlingen som inspiration til udvikling af undervisning.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2022.
Jimmy Krab har skrevet afhandlingen "Det følsomme og slidsomme skole-hjem-(sam)arbejde. En institutionel etnografi om forældres arbejde, når børn har det svært i skolen."
Afhandlingen udforsker forestillinger om forældreskab, forældreskabspraksisser og forældres relationer til deres børns skole, særligt ’når børn har det svært i skolen’. Den handler om politiske og kulturelle idealer og praksisser i relation til skole-hjem-samarbejde og fokus er på, hvordan samarbejdet med skolen opleves, erfares og håndteres af forældre, og hvordan forældreskab gøres, når børn har det svært i skolen. Afhandlingen ser på forældres arbejde fra et hverdagssociologisk udgangspunkt, hvor forældres individuelt oplevede ambivalenser, følelsesmæssige investeringer og ’bøvl’ i hverdagen forstås i sammenhæng med samfundsmæssige forandringsprocesser, skolepolitiske reformer og institutionelle organiseringer. Den teoretiske grundtone er inspireret af Dorethy Smiths institutionelle etnografi. Den empiriske udforskning er udført gennem en kombination af etnografisk feltarbejde i familie og skolekontekst og dokumentanalyser.
I afhandlingen vises hvordan forældres arbejde må forstås i relation til en historisk fremkomst af idealer for forældreskabet, hvor forældre konstrueres som ressourcer i det skolepolitiske ’familielærings- og trivselsmaskineri’. I de etnografske analyser vises hvordan forældres arbejde bliver til mikropolitiske kampe, når børn har det svært i skolen, som både handler om kampe for at forbedre børnenes hverdag, men også om at blive anerkendt som ’gode forældre’. Tumulten i familielivet, som opstår og intensiveres, kan mindskes gennem skole-hjem-samarbejdet, når forældre og børn mødes med fleksible og justerbare samspil. Men tumulten kan også forstærkes gennem samarbejdet, hvis forældre oplever, at de ikke bliver mødt i ligeværdige samspil.
Ph.d.-graden blev tildelt i december 2021.
Eva Dam-Christensen har skrevet afhandlingen "Kritisk undersøgende samtaler i elevernes gruppearbejde i skolen - et didaktisk designeksperiment i udskolingselevers faglige gruppesamtaler i danskfaget."
Studiet handler om elevers undersøgende og kritiske gruppesamtaler, og om/eller hvordan disse kan føre til fælles refleksion. Målet med ph.d.-studiet har på den ene side været at vise, hvordan elever i udskolingen samtaler og sammen reflekterer på baggrund af et gennemført didaktisk design, og på den anden side har målet været et ønske om at bidrage med faglige og fagdidaktiske begreber og tiltag til at understøtte den kritiske samtale som lærings- og refleksionsressource.
Studiets analyser kortlægger fire forskellige kritiske samtaletyper og et bud på elevers reflekterende samtalerum, men synliggør også en IRE-struktur (initiering-respons-evaluering) i elevernes samtaler blandt andet i form af (korte) svarorienterede samtaler (Sinclair & Coulthard, 1975). Helt centralt for studiet bliver de fire forskellige kritiske samtaletyper, som viser sig i samtalerne: undersøgende, debatterende, associerende og kreative samtaler, som i forskellig grad og på forskellige måder kan åbne for et dialogisk, kollaborativt refleksionsrum.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2021.
Maria Hvid Dille har skrevet afhandlingen "Towards a new materialist perspective on middle management positions in education."
Afhandlingen udforsker ressourcepersoners og vejlederes roller i folkeskolen som mellemlederpositioner. I lyset af det seneste årtis uddannelsesreformer, viser afhandlingen hvordan udvalgte lærere i folkeskolen i særlige vejlederpositioner indgår som en form for uformelle mellemledere. Det gør de i den forstand, at de samarbejder tæt med skoleledelsen i udviklingen af skolen som organisation, der i sidste ende har til hensigt at styrke elevernes læring og trivsel. Dette indebærer blandt andet, at de pågældende lærere får et stort medansvar for at videreudvikle og skærpe kollegers undervisning i et fremadrettet perspektiv – hvilket indebærer, at vejlederne skal navigere i stor kompleksitet, men også gode muligheder for pædagogisk udvikling.
Studiets problemstilling udforskes empirisk gennem et multi-sitet etnografisk inspireret casestudie af to skolers brug af mellemledere. Helt konkret bygger studiet på 62 observationer af fem mellemlederes hverdagspraksisser, samt 13 interviews med mellemledere, skoleledere og kolleger til mellemlederne gennem en fem måneder lang periode (2018/2019). Afhandlingen anvender et organisationsteoretisk diskursperspektiv og nymaterialistisk teori i udforskningen heraf.
Afhandlingen konkluderer, at vejlederne indgår i et komplekst limbo i det deres vejlederarbejde, vikler sig ind i arbejdet som lærer - hvilket blandt andet påvirker deres faglige identitet som lærer, samt påvirker kollegarelationer og skaber et forventningskrydspres. I afhandlingen peges der på, at der er behov for, at skoleledelsen forholder sig til, hvad det kræver at lede denne særlige medarbejdergruppe.
Ph.d.-graden blev tildelt i juni 2021.
Sanna Lassen har skrevet afhandlingen "Ressourcepersonens hyperorientering – en empirisk undersøgelse af ressourcepersonenes rolle og funktion i den danske folkeskole."
Afhandlingen udforsker ressourcepersonen i folkeskolen forstået som lærere eller pædagoger, der udover deres lærer- eller pædagogrolle har fået en ekstra formel rolle med fokus på undervisningspædagogisk udvikling, i relation til kolleger og/eller i forbindelse med strategiudvikling sammen med skolens ledelse. Ud fra denne definition spørger afhandlingen til, hvordan ressourcepersonrollen og -funktionen konstitueres i skolen samt, hvordan ressourcepersonen bliver konstrueret som en løsning på hvilke problemer og hvilke nye problemer, der bliver iagttagelige. Afhandlingen anvender den tyske sociolog Niklas Luhmanns systemteoretiske perspektiv som analytisk ramme. Indledningsvis rammesætter afhandlingen ressourcepersonen gennem en historisk semantisk analyse samt gennem et litteraturstudie.
Selve analysen bygger på 26 observationer af 19 ressourcepersoner over 4,5 måneder 2018-19 samt 16 interviews med fem ledere, fem ressourcepersoner og fem lærere.
Afhandlingen konkluderer at ressourcepersonrollen nok har en titel med et tilsyneladende afgrænset arbejdsfelt, men i praksis rummer en kompleks og multifunktionel rolle, der kræver hyperorientering. Skolen får med ressourcepersonen nok en medarbejder, der orienterer sig multipelt, men får samtidig kompleksiteten til at stige, hvilket giver nye problematikker, der kræver opmærksomhed: 1) Der opstår et behov for kontinuerligt at afstemme, hvor orienteringen skal rette sig hen, hvilket producerer mere mødeaktivitet. 2) Ressourcepersonen påtager sig et hyperansvar og bliver herigennem nervøs og forventningsbelastet. 3) Ressourcepersonen kan hverken forstås som kollega eller ledelse og på den baggrund heller ikke som distribueret ledelse udgående fra formel ledelse men forstås som en rolle ’i sig selv’.
Ph.d.-graden blev tildelt i april 2021.
Ingi Heinesen Højsted har skrevet afhandlingen "Toward Marvels in Dynamic Geometry Teaching and Learning: Developing guidelines for the design of didactic sequences that exploit potentials of dynamic geometry to foster students’ development of mathematical reasoning competency"
Ph.d.-graden blev tildelt i april 2021.
Chung Kim har skrevet afhandlingen "Læreren som moralsk aktør og undervisningens etik: En interdisciplinær undersøgelse"
Afhandlingen er et bidrag til den internationale læreretikforskning, der tager udgangspunkt i det forhold, at den professionelle lærers undervisning grundlæggende er en moralsk, værdiorienteret aktivitet med en immanent moralsk betydning.
Formålet har været at opnå nye forståelses- og handlemuligheder i forhold til undervisningens etiske dimension. Dette er indfriet gennem en interdisciplinær undersøgelsestilgang, hvor jeg har belyst en gruppe læreres erfaringer med den etiske dimension i deres praksis gennem en række filosofiske perspektiver.
Afhandlingens undersøgelser peger på, at disse lærere grundlæggende bedriver og opfatter deres undervisning ud fra en moralsk fortolkningshorisont, og at deres professionelle tilfredsstillelse afhænger af deres mulighed for at realisere visse pædagogiske grundværdier. Disse værdier har for lærerne status af ’moralske goder’, som de oplever som professionelt forpligtende og belønnende: de oplever det f.eks. som både forpligtende og belønnende at have gjort en afgørende positiv forskel for en elevs faglige udvikling eller trivsel. Lærernes undervisningspraksis kan på denne baggrund beskrives ud fra begreber som moralsk kyndighed, moralsk stress, etisk-strategisk kompetence og professionel ulydighed.
I forlængelse af disse fund fremstilles en filosofisk referenceramme, der beskriver undervisning som en etisk praksis, dvs. en moralsk opfordrende fremvisning af verden, der udvikler og udvider deltagernes moralske forestillinger og sprog. I kraft af sin moralsk orienterede undervisningspraksis kan skolen endelig bestemmes som et ’mellemsted’ for etisk dannelse, hvor samfundets værdier og skolens værdigrundlag formidles til den opvoksende generation i en åben og kritisk etisk konversation.
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2021.
Claus Auning har skrevet afhandlingen "Styrkelse af folkeskoleelevers modelleringskompetencer gennem et tværfagligt samarbejde mellem naturfag og matematik"
Formålet med denne ph.d.-afhandling har været at udvikle designprincipper til en tværfaglig undervisning mellem matematik og naturfag, hvor fagene indgår som ligeværdige aktører. Ideen i projektet har været at anvende modeller og modellering som den faglige og fagdidaktiske ramme for denne integration, idet modeller og modellering er vigtige aspekter af begge fagområder. Forskningsprojektet har været et designbaseret studie, der er foregået i et tæt samarbejde med otte lærere fra tre syddanske folkeskoler. I projektet indgik ligeledes to undervisere og 15 studerende fra læreruddannelsen. I projektet blev der foretaget tre interventioner på de tre skoler. På baggrund af disse tre interventioner og de fire artikler har afhandlingen endvidere komme med designprincipper til et fælles rammeværk for matematik og naturfag inden for modellering. Rammeværket indeholder et horisontalt plan: et komplekst fænomen, der skal kunne forklares eller løses ved anvendelse af matematisk modellering, og et vertikalt plan: matematisk modellering, naturvidenskabelige undersøgelser, modelleringsaktiviteter. Dette rammeværk har en række implikationer for undervisning i grundskolen og på læreruddannelsen, som bliver adresseret i afhandlingen.
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2021.
Dorethe Bjergkilde har skrevet afhandlingen ”Fællesskabende forandringsprocesser i folkeskolen – Læsninger af ledelse og organiseringer, tilblivelser, tærskler og fravær i skolen”.
Afhandlingen undersøger, hvordan fællesskabende forandringsprocesser i folkeskolen ledes og organiseres, og hvad de performative effekter er heraf, når affektivitet og relationer gøres til genstand for disse processer. Afhandlingen sætter særligt fokus på de fagligt fællesskabende forandringsprocesser og initiativer, som initieres på skolerne. Den har fokus på de kvalitative, (u)intenderede og performative effekter af de bevægelser, som forandringsprocesserne og initiativerne igangsætter. Afhandlingen tilbyder nye forståelser af de fællesskabende forandringsprocesser ved at arbejde med et tværdisciplinært procesteoretisk felt inspireret af bl.a. Karen Barad, Poul Stenner, Lisa Blackman.
De performative effekter af de fællesskabende forandringsprocesser er undersøgt gennem etnografisk feltarbejde over 3 år, hvor 31 interview, tegninger, observationer etc. er foretaget med både ledere, ressourcepersoner og lærere på en hovedskole. Derudover er der inddraget 20 interview med 10 skoleledere over 2 år, som Dorethe Bjergkilde foretog i forbindelse med et reformprojekt.
Analyserne består af 5 artikler, som viser, hvorledes at forskellige ledelses- og organiseringsformer initierer nye fællesskabende forandringsprocesser. Skolelederne og ressourcepersonernes arbejde bliver at balancere affekter, følelser og strukturer i forandringsprocesserne. Analyserne viser særligt det ledelses- og organiseringsarbejde, som opstår undervejs, når begivenheder, teknologier, relationer og positioner sammenfiltres på tværs af tid og sted, og uintenderede effekter opstår.
Ph.d.-graden blev tildelt i februar 2021.
Solveig Troelsen har skrevet afhandlingen "Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i ‘Dansk, skriftlig fremstilling’"
I afhandlingen undersøges elevers eksamensskrivning i et eksplorativt casestudie på en gennemsnitlig dansk folkeskole i maj 2017. Studiet er tredelt, og delstudierne behandles i tre forskningsartikler omringet af en kappe, som dels fungerer som en fortløbende forskningsfortælling, dels samler og udfolder projektets teoretiske grundlag og bidrag til teoriudvikling om eksamensskrivning i kontekst.
Første delstudie analyserer det materiale, som eleverne møder til eksamen, samt skriveopgaver som genre i mere bred forstand. Hovedfundet er her, at opgavematerialet er flertydigt på alle niveauer og udgør en udfordring for elevskriverne. Næste delstudie undersøger 57 elevers besvarelser af opgavematerialet, dels i en kvantitativ kortlægning, dels i udfoldede kvalitative analyser af de tekster, hvorigennem eleverne håndterer eksamensmaterialets kompleksitet. Fundene viser, hvordan eleverne konstruerer sig diskursivt som skrivere og forstår kvalitet i lyset af eksamensmaterialet. Endelig afdækkes censorernes kvalitetsnormer og positioneringer i det tredje delstudie gennem think-aloud-bedømmelser af et mindre tekstudvalg og fokusgrupper, hvor censorer samtaler om kvalitet i elevtekster. Tredelingen afspejler afhandlingens samlende analyseværktøj, konstellationsanalysen, og denne ender således med både at være projektets metode, strukturerende princip og afsæt for den teoretiske diskussion af, hvordan eksamensskrivning kan studeres. Afslutningsvis foreslås en model til forståelse af eksamensskrivning i kontekst.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2020.
Merete Munkholm har skrevet afhandlingen "Faglig elevsubjektivering: om at blive til i skolelivets fællesskaber, når læringsmål er til stede".
I afhandlingen udforskes, hvordan muligheder for faglige elevsubjektiveringer forhandles i skolelivets fællesskaber, når læringsmål er til stede. Dette undersøges helt tæt på levet skoleliv og med blik for de mikrosociale forhandlinger, der arbejder i de faglige elevsubjektiveringsprocesser.
Afhandlingen placerer sig inden for en forskningstradition, der er optaget af, hvordan den sociale virkelighed bliver til gennem forhandlinger, bevægelser, sedimenteringer og forskydninger. Det analytiske begrebsunivers er udviklet gennem flerrettede bevægelser mellem empiriske og teoretiske læsninger. Her trækkes på indsigter fra et bredt felt af postpsykologier, hvor særligt tænkere som Foucault, Butler, Deleuze og Davies sammen med nyere arbejder af bl.a. Massumi, som tænker affektivitet ind i subjektiveringsprocesserne, har været inspirationskilder. Også begreber, der ligger uden for den postpsykologiske tradition, er inviteret ind, fx begreber om faglighed og videreudviklinger af fællesskabsbegrebet.
Det er en overordnet pointe, at det at blive til som et fagligt elevsubjekt ikke blot handler om at tilegne sig viden og kunnen gennem kognitive processer og bringe det i anvendelse, men at det er en foranderlig, modsætningsfuld og til tider fragmenteret proces, der er dybt indvævet i levet lokalt skoleliv – et skoleliv, som også læringsmål bliver til og indvæves i. Denne faglige elevtilblivelsesproces er det, der i afhandlingen begrebssættes som faglig elevsubjektivering. Når der tænkes med et begreb om faglig subjektivering og et begrebsunivers knyttet hertil, træder det frem, hvordan der med læringsmålenes tilstedeværelse til tider og for nogle elevsubjekter skabes nye muligheder for at blive fagligt genkendelige, mens det for andre kan være mere dilemmafyldt og knap ligetil at forhandle faglig subjektivitet, som ambitionen med reformens indførelse af læringsmål lagde op til.
Ph.d.-graden blev tildelt i december 2020.
Rune Cordsen har skrevet afhandlingen "Samarbejde mellem lærere og fritidspædagoger – intensitet, potentialitet og problemer".
Afhandlingen undersøger samarbejdet mellem fritidspædagoger og lærere efter den seneste danske skolereform som blev indført i 2014. Reformen var grundlag for et øget samarbejde mellem lærere og andre professioner, hvor særligt fritidspædagogerne udpeges til at spille en central rolle i indfrielsen af reformen. Projektet er et kvalitativt case-studie af læreres og fritidspædagogers samarbejde, hvor det undersøges, hvilket samarbejde der udføres i hver case, og hvordan dette samarbejde kan forstås som praktisk forståeligt i situationer som i bred forstand består ad både skolernes og skolefritidsordningers hverdag og praksisser, samt de her-til-knyttede organiseringer. Ud fra situationsanalyser der er konstrueret på baggrund af multiple kvalitative datakilder, kommer afhandlingen med hypoteser, som sigter mod måder at kvalificere samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Denne kvalificering af samarbejdet sigter dels med en mere generel kvalificering af samarbejdet mellem lærere og fritidspædagoger, men har også til hensigt, at samarbejdet kan bidrage til at kvalificere elever i komplicerede læringssituationers deltagelse i skole og fritidsordning. Projektet viser, at for at kvalificere et samarbejde, så det bliver praktisk forståeligt for lærere og pædagoger at varetage, er det vigtigt at finde fælles relativ konkrete opgaver, som er indenfor en zone for passende praksisforskel. Denne zone for passende praksisforskel markerer en dynamisk zone for samarbejde, hvor forskelle og ligheder er afstemt, så der er dynamik i samarbejdet, men ikke så stor dynamik, at samarbejdets potentialitet forkastes og det ender som et problem. For at bringe lærere og pædagogers opgaver ind i zonen for nærmeste praksisforskel handler det om at finde en passende intensitet i situationen som helhed. Den passende intensitet kan findes ved at afstemme praksisser med hinanden, hvilket indebærer både relationelle, organisatoriske, materielle og strukturelle afstemninger. Disse aspekter er sammenvævet på tværs af skolers og fritidsordningers praksisser samt forbundet til makro-aspekter, som ligger uden for skolers og fritidsordningers lokation og hverdag. Projektet viser således, at bæredygtige samarbejder i højere grad afstemmer det uligeværd, der kan være mellem samarbejdende praksisser. Projektet viser også, at de ikke afstemte potentielle samarbejdssituationer negerer samarbejdets potentialitet. Når der ikke afstemmes på tværs af samarbejdssituationer bliver samarbejde et problem, fordi samarbejde afkræver afstemning, tilpasning og sågar forandring. Dette kan føre til overskridelse af traditionelle praksisser og identiteter og føre til nye praksisser og løsinger på komplekseproblemer, men et uafstemt samarbejde kan også være praktisk uforståeligt at satse på, hvis det er for udfordrende. Projektet bidrager derfor med en nuancering af hidtidige samarbejdsforståelser ved at pege på samarbejdets potentialitet og problemer som samtidige udtryk for intensitet, som skal håndteres i situationer på flere niveauer for at samarbejde kan etableres og vedligeholdes.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2020.
Stine Thygesen har skrevet afhandlingen "Redningsarbejde. Kultursociologiske analyser af relationer og forestillinger i velfærdsarbejde med plejebørn og deres forældre."
Afhandlingen handler om velfærdsarbejde med plejebørn og deres biologiske forældre. Den undersøger, hvad der sker i hjælperelationen mellem den, der giver, og den, der modtager hjælp og velfærd.
Empirisk baserer afhandlingen sig på et etnografisk inspireret feltarbejde i to danske kommuner. Her har jeg gennem 10 måneder studeret velfærdsarbejdets praksis med fokus på det korps af velfærdsarbejdere – så som sagsbehandlere, anbringelseskonsulenter, psykologer, lærere, plejeforældre – som på vegne af velfærdsstaten har til opgave at hjælpe familier, hvis ’ naturlige udvikling’ synes at være brudt sammen.
Afhandlingens analyser viser, hvordan velfærdsarbejde, der i en socialpolitisk og almindelig dagligdags forståelse betragtes som godgørende og lighedsskabende, på paradoksal vis medvirker til at opretholde social marginalisering ved at identificere, forme og fastholde individer med behov for velfærdsarbejdets normalisering. Afhandlingen bidrager således med ny og detaljeret indsigt i et centralt – og ofte overset - paradoks i moderne velfærdsarbejde.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2020.
Kristiane Hauer har skrevet afhandlingen "Læsning og fordybelse - En teoretisk og empirisk undersøgelse af fordybet skønlitterær læsning med særligt fokus på unge læseres romanlæsning i faget dansk."
Afhandlingen undersøger dels, hvad det vil sige at fordybe sig i læsning af længere sammenhængende skønlitterære tekster, dels hvordan unge læsere fordyber sig i skønlitterær læsning i dag, både i og uden for skolen, idet der primært tages udgangspunkt i romanlæsningsforløb i faget dansk.
I afhandlingens første del udvikles – med et fænomenologisk, kognitivt og receptionsæstetisk perspektiv – et begrebsapparat for fordybet læsning af skønlitteratur, hvilket her betegnes som ’litterær dybdelæsning’. Den empiriske del består af et etnografisk studie af tre 8. klasser i forbindelse med to romanforløb i dansk. Det ene af disse forløb former sig som en eksperimenterende intervention med det formål specifikt at fremme elevernes litterære dybdelæsning.
Med afsæt i begrebet litterær dybdelæsning tydeliggør studiet, at der er behov for at styrke elevernes dybdelæsningskompetence både i forhold til opmærksomhed, oplevelse og indlevelse, når der arbejdes med værklæsningsforløb i skolen. I den forbindelse viser også faktorer som tekstvalg og rammesætning sig afgørende for den fordybede læsepraksis. Afhandlingens analyser peger således på, at det også i de ældste klasser er afgørende at arbejde med en tydelig rammesætning og stilladsering af elevernes litterære dybdelæsningspraksis, og at der netop er potentiale til at gøre dette i værkslæsningsforløb og andre læsetiltag, hvor der læses længere sammenhængende skønlitterære tekster.
Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2020.
Nadia Mansour har skrevet afhandlingen "Multikulturel litteratur i danskfaget. Kulturer, læsemåder og litterær inklusion."
Formålene med afhandlingen er to. For det første bidrager afhandlingen med en definition på multikulturel litteratur, der blandt andet handler om at synliggøre minoriteter litterært. For det andet skaber afhandlingen viden om, hvordan elever og lærere fra tre 8. klasser på skoler med forskellige elevsammensætninger forhandler og positionerer sig i arbejdet med multikulturel litteratur. Studiets teorigrundlag udgøres af poststrukturalismen og de primære analytiske tilgange er hentet i teorien om medieret diskursanalyse og i positioneringsanalysen. Jeg ser derfor både på diskursive- samt materielle og kropslige positioneringer i arbejdet med multikulturel litteratur. Afhandlingen bidrager med ny viden om, hvordan danskfagets litteraturundervisning kan inddrage multikulturel litteratur, uanset hvilke elever, der sidder i klasserne. I afhandlingen vises, hvordan særligt lærernes didaktiske spørgestrategier spiller en afgørende rolle for, hvilke positioner der åbnes for i klassens fælles læsning. Lærerne benytter sig blandt andet af perspektiverende-, personlige-, kontrasterende-, tekstnære- og kulturelle læsemåder. Studiet viser også, at den didaktiske intervention, som lærerne får udleveret sammen med den multikulturelle ungdomsroman, er en vigtig støtte i arbejdet med multikulturel litteratur. Gennem elevernes evalueringer har studiet også vist, at flere elever mener, at de har lært noget om ”andres” kulturer. Endvidere viser resultaterne, at særligt minoritetselevers viden, holdninger og indbyrdes forskellige kulturelle erfaringer kom på banen i dette didaktiske fællesskab.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2020.
Stine Saaby Bach har skrevet afhandlingen "De synligt usynlige. Skolens fortælling(er) om den stille mistrivsel"
Afhandlingen sætter fokus på mistrivsel hos den stille elev i udskolingen; elever, der er (for) stille, generte og tilbageholdende og dem, der har social angst. Igennem afhandlingen føres disse individuelle tilstande af mistrivsel over i et sociologisk perspektiv, der fremdrager, hvordan sådanne mistrivselsformer kan ses i relation til skolen. Gennem Michel Foucault etablerer jeg en undersøgelse af, hvordan den stilles mistrivsel konstitueres som problem i skolen og gøres til objekt for pædagogisk intervention. Projektet baserer sig empirisk på 10 kvalitative interviews med skoles velfærdsarbejdere og 5 stille elever i mistrivsel, som analyseres gennem en abduktiv analysestrategi.
Analysen viser en problemkonstituering i et grænseland mellem det afvigende og det normale, hvor skolen eksplicit søger at normalisere, men samtidig kontinuerligt problematiserer den stille elev. Dette fremstår relationelt til skolens normativiteter og sociale rammer, hvor den stille elevs mistrivsel træder frem i et modsætningsforhold til de normative fordringer mod verbalitet, som legitimeres gennem diskurser af særligt den demokratiske deltagelse. Dernæst fremdrages interventionen mod den stilles mistrivsel som intervenerende balancer i det grænseland, der lå i problematiseringen. Her viser jeg, hvordan interventionen balanceres mellem accept, fleksible rammer og en underliggende fordring mod verbal tilpasning. Jeg viser endvidere, hvordan det pædagogiske arbejde personliggøres af velfærdsarbejderen i ønsket om at hjælpe og den individuelle føling af, hvad der er løsningen for hver enkelt elev.
Ph.d.-graden blev tildelt i juli 2020.
Afhandlingens spørgsmål og udgangspunktet for dens forskningsdesign er kort sagt: Hvordan bliver resiliensbegrebet forstået, og hvordan kan det forstås, i relation til en dansk skolekontekst? Afhandlingen foretog i 2017-2018 et review af resilienslitteratur i relation til danske skoler. Beskrivelserne fra dette review viser, at især begreberne resiliens og robusthed anvendes overlappende i flere af litteraturstudiets tekster i relation til den danske skole. Her argumenteres der for det problematiske i at benytte et individualiserende blik på resiliens og i at lade resiliensbegrebet flyde sammen med robusthedsbegrebet i den publicerede artikel "Resiliensforståelser i skoleverdenen" (Christensen, Berliner, & Jakobsen, 2019). Disse forståelser diskuteres i samspil med en kvalitativ undersøgelse af hvilke forståelser, der eksisterer i relation til resiliens i praksis, som den opleves og udøves af danske skolefolk. I dialog med international resiliensforskning, med særligt fokus på skolen, søger afhandlingen at nærme sig en fælles forståelse mellem forsker og praksis i relation til resiliens i danske skoler. Afhandlingen er dermed en undersøgelse af resiliensforståelser i danske skoler og således et regionalt kulturelt bidrag til international resiliensforskning. Analysens resultater illustrerer kompleksiteten af de mange systemer og aktører, der eksisterer på skoler, og herigennem forståelser af resiliens igennem artiklerne "Praksis og levende resiliens – fortællinger i dansk skolepraksis" (Christensen & Berliner, n.d.) og "Hvad gør vi med resiliensbegrebet" (Christensen & Jakobsen, n.d.).
Ph.d.-graden blev tildelt i maj 2020.
Marie Dahl Rasmussen har skrevet afhandlingen "At se med andres øjne - Et studie af kollektive fortolkningsprocesser i grundskolens litteraturundervisning."
Afhandlingen bidrager med viden om, hvordan samtale- og fortolkningsprocesser foregår i grundskoleelevers gruppearbejde, og hvordan elevernes engagement i samtalerne relaterer til didaktiske valg i undervisningen. Desuden udvikles en teoretisk ramme og en tilgang til analyse af elevers samtaler i en undervisningskontekst, hvor sammenhænge mellem danskfaglige og almendidaktiske spørgsmål til gruppesamtalens potentiale i undervisningen kan belyses. Denne viden er vigtig for udvikling af undervisning, som støtter alle elevers adgang til læring gennem samtale.
Undersøgelsen bygger på deltagende observation i to femteklasser på en skole i København og detaljerede analyser af et udvalg af elevernes samtaler. I analyserne kombineres et receptionsæstetisk perspektiv på elever som litteraturlæsere med et perspektiv på eleverne som samarbejdspartnere og samtaledeltagere en læringskontekst, som er inspireret af sociokulturel samtaleforskning.
Afhandlingens analyser kortlægger forskellige former for engagement i samtalerne og viser hvordan eleverne henholdsvis åbner og lukker samtalen som dialogisk rum. På den baggrund leverer afhandlingen en karakteristik af de særlige former for udforskende gruppesamtaler, som kan finde sted i danskfagets litteraturundervisning og udpeger potentialer og barrierer for, at de foregår. På den baggrund videreudvikles eksisterende teori om sammenhænge mellem elevers læreprocesser og samtaleformer i undervisningen.
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2020.
Hilde Ulvseth har skrevet afhandlingen "Engagerende undervisning – set i et elevperspektiv".
Afhandlingen undersøger elevers engagement i udskolingen gennem et mixed methods studie. Undersøgelsen indledes af en kvantitativ undersøgelse af 1295 elevers engagement i 7. klasse. Ud fra de kvantitative resultater er tre klasser udvalgt til kvalitative undersøgelser med fokus på engagerende undervisning.
De kvantitative analyser viser, at elever i 7. klasse er overvejende engageret. Der er alligevel en stor del elever, der giver udtryk for at lærer/elev-forholdet kan være udfordrende. Det fx at føle sig lyttet til og inddraget i beslutninger om undervisningen er centrale faktorer for elevers engagement, og dette giver en betydelig andel elever udtryk for at mangle.
De kvalitative analyser peger på, at engagerende undervisning, set fra et elevperspektiv, er kendetegnet ved, at eleverne mødes af en vis ordentlighed i undervisningen. Når eleverne italesætter ordentlighed, har det både en undervisningsmæssig og en mere personlig dimension.
Eleverne finder det betydningsfuldt, at undervisningen er varieret, velorganiseret og fagligt tilpasset. Derudover fremhæver eleverne også oplevelsen af at blive mødt med gensidig respekt, interesse og tillid.
Resultaterne har givet anledning til at nuancere forholdet mellem engagement og deltagelse.
Deltagelse kan ses som en indikator for engagement, men kan ligeledes være udtryk for følelsen af pligt og ansvar over for læreren. Den bagvedliggende årsag for elevernes deltagelse får betydning for deres fastholdelse af deltagelsen. Hvis eleverens deltagelse er begrundet i engagement, er sandsynligheden større for, at den er vedvarende.
Ph.d-graden blev tildelt i marts 2020.
Neriman Tiftikci skrevet afhandlingen ”Undervisningspraksis og elevlæring: Et mixed methods interventionsstudie af formativ vurdering”.
I afhandlingen har Neriman undersøgt data dreven undervisning i betydningen, at læreren foretager formative vurderinger og tilrettelægger sin efterfølgende undervisning i henhold til den indsamlede data. Formativ vurdering er en proces, der indebærer, at lærere indsamler, tolker og bruger evidens om, hvad og hvordan eleven lærer for at støtte elevens videre læreproces på kvalificeret måde. I afhandlingen oplæres fem dansklærere i data dreven undervisning baseret på en tilpasset form for data wall i en dansk skolekontekst, hvor data wall er blevet til dataoversigt. De fem klasser består samlet af 112 elever. Data er indsamlet og analyseret både kvalitativt og kvantitativt (mixed methods). Virkningerne fra interventionerne er kun positive. På elevsiden ses det, at eleverne lærer og trives mere, når deres lærer følger dem tæt gennem en ugentlig undervisningsevaluering.
Læreren får et hurtigt overblik over elevernes faglige udfordringer gennem ugens undervisning. Denne indsigt giver læreren en følelse af at være professionel som underviser, fordi læreren kan agere med en sikker følelse baseret på indsigt i hver elevs læreproces. Læreren kommer på baggrund af konkrete data tættere på sine elever. Dataoversigten bliver en måde at føre uformelle samtaler med alle sine elever, hvorfor elev-lærerrelationen styrkes. Når læreren underviser uden feedback fra sine elever, danner læreres sig inadækvate elevforventninger til elevernes faglige kunnen. Det viser sig, at elever, der kan synes fagligt robuste, faktisk oplever faglige udfordringer, men har tillært sig en uhensigtsmæssig adfærd at sløre deres faglige usikkerheder for deres lærere primært ved at afkode de rette adfærdskoder i timerne. Omvendt gør elever, der kan synes ikke-deltagende i undervisning gennem deres umiddelbart fjollende adfærd i timerne, en indsats for at følge med fagligt i timerne. Gennem dataoversigten kan eleverne ikke længere ”lade som om” eller ”gemme sig”. Læreren bliver opmærksom på, præcis hvilke elever der har brug for undervisningsdifferentiering og på hvilket fagligt aspekt.
Ph.d.-graden blev tildelt i december 2019.
Lone Bæk Brønsted har skrevet afhandlingen: ”Til statens forsvar. Om SSP-medarbejderes kriminalitetsforebyggende og socialt disponerende arbejde”.
Afhandlingen har fokus på det kriminalitetsforebyggende arbejde som f.eks. lærere, pædagoger, politi, gadeplansmedarbejdere og SSP-konsulenter sammen deltager i i regi af SSP. Afhandlingen bidrager med viden om, hvordan denne gruppe af SSP-medarbejdere analyserer og kategoriserer kriminalitetstruede børn og unge, deres familier og skole, når der samtales om dem på SSP-møder. Afhandlingen er yderligere et forskningsbidrag til en diskussion af et velfærdsarbejdes karakter, når dette arbejde retter sit fokus mod sikkerhedsskabelse og udsatte børn og unge.
Dette velfærdsarbejde studeres empirisk gennem observationer og interviews i to SSP-netværk i to forskellige kommuner, hvor jeg har fulgt SSP-lokaludvalgsmøder og mandagsmøder. Jeg har her særligt produceret empirisk materiale om det sproglige analysekategoriarbejde, som udfoldes, når SSP-medarbejdere sammen på møder beskriver og forstår børns og unges uønskede handlinger og adfærd, og sammen beslutter kriminalitetsforebyggende indsatser rettet mod disse børn og unge. Det empiriske materiale gøres til genstand for en teoretisk informeret analyse gennem Michel Foucaults dispositiv-begreb kombineret med inspirationer fra mikro-sociologiske samtaleorienterede perspektiver.
Gennem afhandlingen etablerer jeg dette kriminalitetsforebyggende arbejde som et sikkerhedsskabende velfærdsarbejde. Mine analyser viser, hvordan dette arbejde foldes ud som former for bureaukratisk faglighed og re-installerende lindrende behjælpsomhed. Gennem disse begreber udfolder jeg et modsætningsfuldt velfærdsarbejde, der varsomt beskytter sig selv mod kritik. Det er et sikkerhedsskabende velfærdsarbejde, som på den ene side rummer en vis længsel efter at kunne placere tvivl og ansvar i juridiske dokumenter, evidensbaserede undersøgelser eller bureaukratiske arbejdsgange, mens det på selv samme tid rummer en hjertefølt drift til at gøre det ekstra, der skal til for at hjælpe den enkelte unge og yde den ekstra omsorg for den unge. Det er et velfærdsarbejde, hvor der differentieres og sorteres mellem unge, som beskrives som nogen med en social medgørlighed, og som dermed giver mulighed for forbedring, og andre unge, der forstås som uforbederlige, og som derfor må sluses videre til politiets håndteringer.
Ph.d.-graden blev tildelt i december 2019.
Raffaele Brahe-Orlandi har skrevet afhandlingen "Entreprenørskabsundervisning i Dansk -en videoetnografisk undersøgelse af udskolingselevers læringspraksis og –udbytte i mål- og værdiskabelsesorienteret entreprenørskabsundervisning."
Raffaeles forskning viser, at elever der arbejder med entreprenørskabsundervisning, under de rette omstændigheder, opnår et positivt læringsudbytte, både hvad angår danskfaglige kompetencer og entreprenørielle kompetencer som kreativitet, handlekompetence, dialog og samarbejde med omverden samt værdiskabelse.
Ved at kombinere videoetnografi med narrativ interaktionsanalyse baseret på tegninger udarbejdet på baggrund af videooptagelser giver afhandlingen en mange-facetteret beskrivelse af de komplekse dynamikker, der opstår når elever og lærere engagerer sig i realiseringen af udfordrende entreprenørielle didaktiske designs. I tillæg til den kvalitative undersøgelse af elevernes læringspraksis har Raffaele Brahe-Orlandi udført en mere kvantitativ analyse af i alt 98 elevers (fordelt på 25 grupper) læringsudbytte med henblik på at styrke de fund, den kvalitative narrative analyse har frembragt.
Fundende i studiet peger bl.a. på, at entreprenørskabsundervisning har potentiale til at motivere alle elever, og især dem, der normalt ikke klarer sig særlig godt i skolen. Ph.d.-afhandlingen viser, hvordan elever, der i udgangspunktet ikke har en positiv identitet som skoleelver, gives muligheden for at finde nye roller og identiteter, når de arbejder med det, Brahe-Orlandi kalder mål- og værdiskabelsesorienteret entreprenørskabsundervisning. Denne form for undervisning er kendetegnet ved at være designet, så der arbejdes med en vekselvirkning mellem målorienterede (kausale) og elevcentrerede (effektuelle) elementer, der åbner for, at eleverne kan forbinde deres personlige interesser med skolearbejdet i højere grad end i traditionel undervisning.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019.
Stine Fuglsang Engmose har skrevet afhandlingen "(IT)-støttet børnestavning - Studier af børnestavnings rolle i den tidlige skriftsproglige udvikling."
Afhandlingen belyser gennem to empiriske undersøgelser børnestavnings rolle i danske børns tidlige skriftsproglige udvikling. En effektundersøgelse belyser udbyttet af, at børnehaveklassebørn børnestaver med forskellige typer af støtte. Danske børnehaveklassebørn (n=80) blev tilfældigt fordelt i fire grupper: kontrolgruppe (KG), indirekte lærerstøtte (IL), IT-støtte (IT) og direkte lærerstøtte (DL). I grupperne IL, IT og DL børnestavede børnene – med forskellige støtteformer og i små grupper. KG fik almindelig undervisningen. Ved eftertest var børnene som børnestavede i modsætning til børnene i KG gået frem på næsten alle mål. Analysen af forskelle mellem grupper viste at DL og IT var gået frem i stavning i sammenligning med KG. Det var ikke tilfældet for IL. Vurderet ved effektstørrelser var forskellene i fremgang i læsning mellem KG og de tre grupper af børn, der børnestavede næsten ens. Det var dog kun forskellen mellem KG og IL, der var statistisk signifikant.
Effekten på stavning ved børnestavning med direkte støtte er væsentlig, da den bekræfter fund fra andre sprog. For børnestavning med IT-støtte er effekten på stavning tegn på, at der kan være et undervisningspotentiale i børnestavning med oplæsningsstøtte. Den generelle fordel til grupper, der børnestavede over kontrolgruppen i effekten på læsning tyder på, at det ikke er forskellene i støtte, der er afgørende for fremgangen i læsning.
En langtidsundersøgelse belyser sammenhængen mellem børnestavning og tidlig læsning i børnehaveklassen og stavning og læsning i 1. kl. for 92 danske børn. Formålet var at vurdere det unikke bidrag fra tidlige færdigheder til senere færdigheder. Analysen viste, at kvaliteten i børnestavning forklarede 5 % unik variation i både stavning og læsning i 1. kl. Tidlig læsning forklarede 2 % unik variation i læsning i 1. kl., men ikke, når børnestavning også var i modellen som prædiktor af læsning i 1. kl.
Resultater viser for første gang i en dansk sammenhæng, at en fonologisk afstandsscore, som udtryk for kvalitet i børnestavning, kan bidrage væsentligt til forudsigelsen af senere læsning og stavning. For læsning er resultatet begyndende evidens for, at forskelle i den fonologiske kvalitet i børnenes læsning meget tidligt i udviklingen kan indfange forskelle, som er relevante for den senere læsning.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019.
Margit Eva Jensen har skrevet afhandlingen ”Det kulturhistoriske museum som undervisningsressource. Et casestudie af historieundervisning og pædagogiske koblingsdannelser mellem klasserum og museum".
I studiet undersøges en historielærers mundtlige pædagogiske koblingsdannelser mellem historieundervisning i klassen og museumsundervisning på kulturhistoriske museer. Som forskningsdesign blev anvendt et etnografisk inspireret feltarbejde, hvor jeg fulgte en historielærers undervisning i den samme 6. klasse i et år. Med et sociokulturelt blik på mundtlighed som lærerens redskab til samskabelse af viden i klassesamtaler, bidrager studiet til at karakterisere undervisningsfaget historie i grundskolen som et mundtligt fag, og til at vise hvilken type viden om historie, der indgik i undervisningen.
Studier af museumsundervisning anvender ofte et før-, under- og efter-design i analysen, men med studiets longitudinale perspektiv har jeg kunnet påvise en lærers tilbagevendende anvendelse af et museumsbesøg hen over et skoleår. Med anvendelsen af begreberne heterokroni og pædagogiske koblingsdannelser som analysekategorier har jeg kunnet vise en akkumuleret betydning af et museumsbesøg for undervisning og læring i 6. klasse. Set fra elevernes perspektiv var et museumsbesøg noget eleverne i denne 6. klasse huskede, havde tillid til og kunne anvende i deres egen historiebrug, både som kilde til skabende narrativ historiebrug og som et referencepunkt til en kritisk analyserende historiebrug.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019.
Nina Berg Gøttsche har skrevet afhandlingen: "Det var nok mit største ønske at kunne blive bedre til at læse. Et kvalitativt Verbal Protocol-studie af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig i overbygningens litteraturundervisning i grundskolen."
Afhandling belyser læseforståelsesvanskeligheder i litteraturundervisningen gennem et elevperspektiv. Med metoden Verbal Protocol udforsker studiet, hvordan 20 elever, der i skolen er kendt som elever, der har svært ved at forstå det, de læser, konstruerer mening, når de læser en litterær tekst. I studiet indgår også interview med eleverne og elevernes dansklærere.
Et væsentligt argument i afhandlingen er, at læseforståelsesvanskeligheder er et komplekst fænomen, som må begribes gennem flere forskellige teoretiske optikker. Med afsæt i et kognitionspsykologisk og et receptionsteoretisk blik på læseforståelsesprocessen under læsning af litterære tekster samt et sociokulturelt blik på den diskursive praksis, som forståelsesprocessen bliver til i, udvikles viden om, hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig i litteraturundervisningen. Elevernes italesættelser sammenholdt med lærernes udtalelser peger på, at eleverne har forskellige deltagelsesmuligheder alt efter hvordan de positioneres og positionerer sig i litteraturundervisningen.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2019.
Anne Hovgaard Jørgensen har skrevet afhandlingen "Becomings of school-fathers: An Ethnographic Exploration of Migrant Fathers' Experiences and Navigation of Home-School Cooperation."
Denne afhandling undersøger migrantfædres erfaringer med skole-hjem-samarbejde. Baseret på etnografisk feltarbejde i en folkeskole, et alment boligområde og forskellige fædregrupper, belyser afhandlingen, hvordan migrantfædrene på forskellig vis navigerede i skole-hjem-samarbejdet, og hvordan forskellige faktorer i nogle af fædrenes liv forhindrede dem i at agere som ’synlige’, ’engagerede’ og ’aktive’ skole-forældre – standarder, som blev værdsat af skolen. Konsekvensen af ikke at kunne agere på disse ’passende måder’ medførte, at fædrene ofte blev kategoriserede som ”ressourcesvage” eller ”modspillere,” hvilket skete på trods af lærernes manglende forståelse for disse fædres forskellige livsverdner og ressourcer.
Afhandlingen undersøger også hvordan en negativt kontrollerende forestilling (negative controlling image) af den muslimske flygtninge- eller indvandrermand figurerer i politiske diskurser og mediernes retorik, hvori denne ’type mand’ på forskellig vis portrætteres som en kontrollerende patriark og som en hæmsko for integration og ligestilling. Dette sociale fænomen betegnes i afhandlingen som ’mistænkeliggjort maskulinitet.’ I afhandlingen beretter fædre med migrantbaggrund om, hvordan de på forskellig vis må navigere for at undgå at blive tilskrevet de fordomme, der ligger indlejret i denne mistænkeliggjorte maskulinitet. Afhandlingen undersøger endvidere hvordan det sociale fænomen om en særlig mistænkeliggjort maskulinitet på forskelligvis kan påvirke interaktionen mellem lærere og migrantfædre, og i forlængelse heraf hvordan forskellige afskygninger af mistillid påvirkede fædrene på en sådan måde, at de udviklede det, som afhandlingen benævner ”et bekymret faderskab” (concerned fathering), hvor risikoen for (igen) at blive mistænkeliggjort resulterede i fædres bekymringer for, hvordan de skulle opdrage og guide deres børn.
Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2019.
Pernille Bødtker Sunde har skrevet afhandlingen "Strategier i addition: Mønstre og perspektiver."
Afhandlingen undersøger 147 elevers brug og udvikling af hovedregnestrategier til etcifret addition i 1. til 4. klasse og sammenhængene mellem strategibrug i 1. klasse (6 klasser, 83 elever) og lærernes undervisningspraksis, elevernes senere matematiske viden og færdigheder, samt lærernes perspektiver på undervisning og læring inden for tal og regning.
Med en interviewbaseret test blev elevernes strategibrug til etcifrede additionsstykker (fx 5 + 7) kategoriseret i: fejl (giver op eller regner fejl), tælling (tælle alt og tælle videre), automatisering og regruppering (deler regnestykket op fx 5 + 7 = 5 + 5 + 2).
Afhandlingen viste at 1) strategibrug udviklede sig fra 1. til 4. klasse med gradvist mindre brug af tællestrategier og øget brug af regrupperingsstrategier og automatisering. 2) Der var dog en betydelig individuel variation i strategibrug, som i høj grad var koblet op på køn, idet piger i 1. klasse brugte tælling tre gange så ofte i gennemsnit som drenge, svarende til en forskel på mindst to læringsår. 3) Elevernes tidlige strategibrug korrelerede med børnenes senere matematiske kompetencer, især for drenge. Dette gjaldt især frekvensen af brug af ’tælle alt’ i 1. klasse som for drenge var signifikant negativt korreleret med testscore for brøker og testopgaver i 4. klasse.
Resultaterne tyder på, at strategibrugsmønstre er dybt forankret i det enkelte barn, at dette er etableret før eller ved den tidlige skolestart, samt at strategibrugen kun ændres langsomt og gradvist over tid. Dette viser betydningen af elevernes tidlige forståelse af tal og regning (strategier), både som indikator for senere viden og færdigheder, men også som fokus for intervention og særligt tilrettelagt undervisning med det mål at støtte alle elevers udvikling.
Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2019.
Rawand Jalal har skrevet afhandlingen "Flersprogede elevers engelsksprogs kompetencer - Et studie af danske folkeskole elevers L3-færdigheder".
Med et empirisk afsæt undersøger afhandlingen flersprogede elevers engelskkompetencer (deres L3) sammenlignet med deres jævnaldrende elevers engelsksprogskompetencer i konteksten Danmark. Via en kvantitativ analyse blev 232 niende klasses elever, fra ni forskellige skoler i Københavnsområdet, testet i deres generelle engelskkundskaber. Resultaterne viste – i modsætning til en stor del internationale studier – at de etsprogede klarede sig langt bedre i engelsk, sammenlignet med de flersprogede – dog med store forskelle indenfor den flersprogede gruppe.
Efterfølgende blev der udført en kvalitativ undersøgelse, for at forstå disse resultater. Den videre analyse af de flersprogede elever via tests, interviews og observationer i klassen peger alle i retningen af en høj kompleksitet i forståelsen af deres engelskfærdigheder. Resultaterne indikerer, at de individuelle informanter skal overvejes separat, for bedre at forstå deres engelskniveau, men også at resultaterne ikke udelukkende kan forklares på baggrund af de flersprogede studerendes baggrund; lærere og deres pædagogiske praksis spiller ligeledes en central rolle.
Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2019.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2019.
Maria Pia Pettersson har skrevet afhandlingen ”Potentialer for interkulturel dannelse i elevers praksisser i folkeskolens tyskundervisning. Et studie af spændingsfeltet mellem tyskfagets teoretiske, retoriske og kulturelle praksis”. Afhandlingen placerer sig i det kulturpædagogiske og fremmedsprogsdidaktiske felt.
Titlen markerer, at den interkulturelle dannelse og elevers praksisser står i fokus i undersøgelsen. Imidlertid forstås elevers praksisser som mærkbart påvirket af de to andre praksisser; en teoretisk praksis, som handler om den basisvidenskabelige viden, som tilføres faget, og en retorisk praksis, som rummer forskellige aktørers diskurser om faget, heriblandt uddannelsespolitiske aktører, lærere, lærebogsforfattere, mm. Forskningsinteressen lægger op til en etnografisk og diskursanalytisk tilgang, mens casemetoden er valgt som den overordnede forskningsstrategi.
I den teoretiske del af afhandlingen undersøges udviklingen af kulturformidlings didaktikker efter den kommunikative vending i 60erne -70erne. Der udvikles tre prototypiske kulturdidaktiker, som den konkrete retoriske og kulturelle praksis bliver analyseret i forhold til.
Den empiriske undersøgelse rummer kulturdidaktiske diskurser i styredokumenter, et sammensat læremiddel og flere lærers didaktiske designs. Derudover undersøges elevers interaktion med medierende læremidler i tre 9. klasser med inddragelse af teorier om multimodal medierede interaktion.
Afhandlingen leder frem mod to hovedkonklusioner: for det første er der behov for at udvikle komplekse kulturdidaktikker med udgangspunkt i kulturstudier, semiotisk-, praksis- og diskursteori, for det andet skal læremiddelforskningen og –udviklingen, samt lærer- og videreuddannelserne styrke kulturformidlingen i samme retning, for at kunne afværge tendenser til essentialisme og banal nationalisme.
Ph.d-graden blev tildelt i august 2019.
Andreas Lindenskov Tamborg har skrevet afhandlingen ”Organizational and Pedagogical Implications of Implementing Digital Learning Platforms in Danish Compulsory Schools”.
Afhandlingen beskæftiger sig med at besvare to forskningsspørgsmål:
Metodisk benytter afhandlingen sig af en kombination mellem brugerinvolverende workshops og etnografiske observationer af matematiklæreres planlægningsarbejde og klasserumsobservationer.
Afhandlingen viser, at implementering af platforme stiller krav til inddragelse af involverede aktører i beslutninger af, hvornår, hvordan og i hvilket omfang platformene skal bruges. Sker dette ikke, kan platformene forekomme fremmedgørende og i værste fald lede til ringere undervisning.
Afhandlingen viser desuden, at de danske læringsplatformes integration af læringsmål spiller en afgørende rolle for matematiklæreres brug og oplevelse af platformene. Læringsmål i platformene kan udgøre en støtte læreres beslutninger, men i nogle tilfælde fører de til oplevelser af rigide og snævre rammer for pædagogisk arbejde, der ikke står mål med behovet i matematikundervisning. Disse fund skaber i sig selv nye empiriske indsigter i pædagogisk arbejde med platforme, men viser også, at den samme teknologi kan føre til meget forskelligartede udfald afhængig af, hvilke undervisninspraksisser de kombineres med. Implementering af digitale platforme er således langt fra et ”quick-fix” til at opnå mere effektive lærere, højere undervisningskvalitet og øge elevers læring.
Ph.d.-graden blev tildelt i juli 2019.
Sanne Schnell Nielsen har skrevet den artikelbaserede afhandling "Teaching for Modelling Competence. Expanding the scientific basis for bridging the gap between teachers’ practices and political intentions in the realization of a modelling-oriented science curriculum in Danish lower secondary school."
Formålet med denne Ph.D. afhandling er at analysere forholdet mellem på den ene side lærernes undervisningspraksis med modeller og modellering og deres rationale herfor - og på den anden side intentionerne i Fælles Mål og den forskningsbaserede teoretiske forståelse af en kompetenceorienteret tilgang til modeller og modellering.
Første del af projektet omfatter en analyse af det tidligere og det nye Fælles Mål med henblik på at kortlægge forskellene mellem de to curricula og at klarlægge de udfordringer og muligheder, som revideringen har medført i.f.t. at kunne omsætte intentionerne til en undervisnings-praksis. I anden del af projektet foreslås en teoretisk ramme for, hvordan begrebet modelleringskompetence kan forstås og omsættes til undervisningspraksis i grundskolens naturfagsundervisning. Tredje del af projektet er et ’mixed-metode’ studium af naturfagslærernes praksis og rationale relateret til brug af modeller og modellering i undervisningen. Undersøgelsen er baseret på empirisk data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og et mindre skolebaseret studie.
Analysen af Fælles Mål viser, at der er væsentlige udfordringer både i format og indhold i forhold til at kunne understøtte lærerne i deres fortolkning og forståelse af intentionerne i curriculum. Analysen af de empiriske data peger på en betydelig afstand mellem lærernes rationale/praksis - og intentionerne i Fælles Mål og den forskningsbaserede teoretiske forståelse af en kompetence-orienteret tilgang til modeller og modellering. Afslutningsvis foreslås en række konkrete forslag til forandringstiltag, som er baseret på de muligheder og udfordringer, som projektet har afdækket ift. at forbedre lærernes muligheder for at udvikle elevernes modelleringskompetence i den daglige undervisning.
Ph.d.-graden blev tildelt i juli 2019.
Bent Sortkær har skrevet afhandlingen "Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen"
Feedback i undervisningen er vigtig for elevernes læring. Men elever fra middelklassehjem med mange bøger i reolen oplever at få mere feedback og feedback af en bedre kvalitet, end de elever, der kommer fra hjem med få bøger i reolen. Og dermed tilbydes eleverne ulige muligheder for at lære. Det viser resultaterne af min ph.d.-afhandling, hvori jeg undersøger, hvordan elever i den danske folkeskole oplever den feedbackpraksis, der foregår rundt om på landets skoler.
Afhandlingen udgøres af fire selvstændige artikler:
I artiklen "Cultural capital and the perception of feedback" finder jeg, at elever med megen kulturel kapital oplever at få mest feedback fra læreren [trykt i British Journal of Sociology of Education].
I artiklen "Feedback for everybody?" finder jeg, at elever fra hjem med høj socioøkonomisk status oplever at få mest faciliterende feedback [trykt i British Educational Research Journal. En lignende analyse er trykt i Paideia, november 2019].
I artiklen "Gender differences in the perception of teacher and peer feedback" finder jeg, at drengene oplever at få mest feedback fra læreren mens pigerne oplever at få mest feedback fra klassekammeraterne. Og endelig er det drengene, der giver mest feedback til klassekammerater [i review – udkommer i 2020].
I artiklen "Disciplinering i skolen – fra et elevperspektiv" finder jeg sammen med Benedikte Vilslev Petersen, at elever i det store hele accepterer lærerens disciplinerende opgave, at eleverne er selv-disciplinerende og at lærerens disciplinerende opgave et tæt forbundet med de øvrige didaktiske opgaver; undervisning og vejledning [accepteret til tryk – udkommer i 2020].
Ph.d.-graden blev tildelt i april 2019.
Louise Molbæk har skrevet afhandlingen "Skrivning i skolen som autentisk praksis – potentialer og udfordringer."
I afhandlingen udforskes autenticitet i skriveundervisningen i grundskolen ved hjælp af udviklingen og afprøvningen af et didaktisk design. Data vedrørende afprøvningen er indsamlet etnografisk i form af deltagerobservation, lydoptagelser og elevinterviews med særlig fokus på deltagelsesformer.
I afhandlingen diskuteres og ses realiseringen af autenticitet i undervisningen som en udfordring. Autenticitet adresseres som et komplekst og situeret fænomen med flere dimensioner (med reference til blandt andet virkeligheden og oplevelsen af personlig autenticitet), og der anlægges endvidere et nuancerende performativt perspektiv på autenticitet som en gøren.
Den situerede autenticitet knyttes desuden til retorisk agency. Tilsammen udgør dette afsættet for udviklingen af et didaktisk design, hvor elevers skrivning og forhandlinger om tekstproduktion forankres i konkrete retoriske situationer (både fiktive og virkelige situationer).
Afhandlingen præsenterer således et kvalitativt designinspireret etnografisk projekt, der med særlig henblik på potentialer og udfordringer ved deltagelsesformer og oplevelser af deltagelsesmuligheder beskriver afprøvningen af et situationsbaseret skrivedesign i tre 5. klasser. Beskrivelserne demonstrerer kort fortalt, hvordan konstruktioner af retoriske situationer og elevskriverpositioner interaktivt finder sted, og hvordan disse konstruktioner synes afgørende for realiseringen af autenticitet og de måder, hvorpå man som elev kan være skriver og gøre skrivning.
Ph.d.-graden blev tildelt i april 2019.
Mathias Sune Berg har skrevet afhandlingen "Kroppens betydning for lærerens lederskab".
Afhandlingen er et resultat af en fænomenologisk inspireret, kvalitativ undersøgelse, der belyser kroppens betydning for lærerens lederskab. Det empiriske materiale bygger på en kvalitativ undersøgelse, hvor fire lærere er fulgt over 18 måneder i både 1., 3., 4., 6., 7. og 9.klasse.
Afhandlingens metodiske grundlag trækker på hermeneutisk- fænomenologi, visuel etnografi og en orientering mod ’arts-based’ forskningspraksis. De kreative, eksperimenterende, kunstneriske og narrative tilgange er begrundet i en erkendelse af, at det klassiske akademiske sprog ikke rækker, når projektets primært oplevelsesbaserede viden forsøges undersøgt og formidlet. Den praksisnære forskning og de forskelligartede kollaborative metoder har blandt andet givet plads til flere stemmer og perspektiver på mulige tolkninger, herunder et stærkt børneperspektiv på livet med lærerne i skolen.
Afhandlingen åbner for et nyt perspektiv på læreres lederskab, et perspektiv der stiller sig kritisk an i forhold den dominerende diskurs på området om klasserumsledelse, en diskurs der synes domineret af management og ikke ledelse. Afhandlingens fund peger på, at kroppen har en stor betydning for lærerens lederskab, og at kroppen er i spil på mange niveauer, både i relation til lærernes forhold til dem selv, i relationen til det enkelte barn og i relation til små grupper eller klassen som helhed. Med udgangspunkt i afhandlingens helhedsorienterede kropssyn viser analysen eksempler på, hvordan sammenhængen mellem kroppen, personligheden og professionaliteten konstant er present i lærerens pædagogiske praksis. Under det empiriske arbejde, udviklede de deltagende lærere en markant større indsigt og medvidenhed om betydningen af kropslige dimensioner i læreres lederskabspraksis, og netop den erkendelse skaber håb for, at kroppen og kroppens sprog finder indpas både i uddannelse og efter- og videreuddannelse af lærere i den danske folkeskole.
Afhandlingen er finansieret af Ph.d. Rådet for Uddannelsesforskning og gennemført i et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC (nuværende Professionshøjskolen København) og Københavns Universitet. Afhandlingen er en del af en større forskningssatsning om ”Krop, bevægelse og lederskab i uddannelse og professionel praksis” på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.
Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2018.
Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2018.
Hanne Wacher Kjærgaard har skrevet afhandlingen "Technology-mediated written corrective feedback in the Danish lower secondary classroom."
Afhandlingen beskriver, hvordan læreres tænkning og praksis påvirkes af en flerstrenget intervention i tre 8.-klasser med både en fagdidaktisk og en teknologisk del. Baggrunden for afhandlingen er, at skriftlig feedback er et væsentligt bidrag til elevers udvikling af fremmedsprog, at lærere bruger megen tid på denne aktivitet, men trods dette, har de ikke megen tiltro til effekten af deres arbejde. Udviklingen i elevernes tænkning og praksis blev yderligere undersøgt, men hovedfokus er på lærerne.
Nærværende studie kombinerer forskningsfelterne om skriftlig feedback, lærerkognition, og teknologi mhp. at undersøge ændringer i læreres kognitioner og praksisser ifm. skriftlig feedback, når disse lærere er del af en intervention, som har til mål at introducere dem for opdateret forskningsviden om feedback og præsentere dem for teknologi som et redskab til mediering af deres feedback. Sammenkoblingen af teoretisk viden og indførelsen af en ny teknologi er væsentlig, især da teknologi i sig selv ikke fører til specifik forandring.
Lærerne fik større tiltro til effekten af deres feedback, fordi de så, at eleverne fik en højere grad af handlemulighed, agency. Derudover oplevede de en højere kvalitet i den feedback, de gav eleverne, bl.a. fordi denne var mere systematisk og gav eleverne bedre mulighed for at handle, hvormed eleverne påtog sig nye, mere aktive roller i stedet for at være passive modtagere.Det sås, at den anvendte teknologi understøttede forandringer i både lærernes kognitioner og praksisser, forandringer som bragte dem tættere på den tilgængelige forskningsviden om hensigtsmæssig feedback. Dertil viste det sig, at kognitionsændringerne hang sammen med oplevelsen af øget meningsfuldhed og succes med de nye praksisser.
Ændringer i elevernes kognitioner sås også: Eleverne fandt generelt mere mening med deres skriftlige arbejde og det at få feedback, og de oplevede et øget læringsudbytte. Derudover satte de pris på den øgede agency og selvregulering, som de fik tilbudt gennem teknologiens muligheder for selvdifferentiering.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2018.
Ph.d.-graden blev tildelt i maj 2018.
Mette Munk Jensen har skrevet den artikelbaserede afhandling ” Inclusion and Exclusion in the Landscape of Physical Education: A case study of students’ participation and non-participation along with the significance of the curriculum approach in secondary school physical education”.
Afhandlingen undersøger gennem et case-studie folkeskoleelevers mangfoldige deltagelse og ikke-deltagelse i idrætsundervisningen samt de inklusions- og eksklusionsprocesser, der ligger til grund for denne variation. På grundlag af Jean Etiennes and Lave Wengers sociale læringsteori, eller mere specifikt begreberne om læring i praksisfællesskaber og praksislandskaber, afdækker analysen, hvordan relationerne mellem eleverne i idrætsundervisningen, relationerne mellem eleverne og de traditioner og værdier for praksis som idrætslæreren er bærer af såvel som elevernes venskabsrelationer i og udenfor idrætsundervisningen og elevernes relationer til de praksisfællesskaber idrætsundervisningen er forbundet til, former inklusions- og eksklusionsprocesserne i idrætsundervisningen. Analysen viser derudover, at en mestrings-orienteret tilgang til idrætsundervisningen har et stort potentiale i forhold til at transformere eksklusionsprocesserne i idrætsundervisningen. Gennem empiriske undersøgelser af elevernes oplevelse af en didaktisk model, der har fokus på idrætsfagets faglighed, viser afhandlingen, at forskellige opfattelser af idrætsundervisningens formål, har indflydelse ikke blot på, hvem der føler sig inkluderet, men også for den mening, vi tilskriver begrebet inklusion. Ved at tage højde for den relationelle, flerdimensionale og dynamiske karakter af elevernes deltagelse og ikke-deltagelse i idrætsundervisningen, bidrager afhandlingen således til en nytænkning, af den rolle, som inklusions- og eksklusionsprocesser har i idrætsundervisningen, samt de muligheder og udfordringer der er ved didaktiske modeller, der søger at ændre på disse processer. Indsigterne fra denne afhandling bør finde anvendelse ikke blot i folkeskolens idrætsundervisning men også i beslægtede kontekster, hvor målet er at fremme inklusion i idræt.
Ph.d.-graden blev tildelt i april 2018.
Charlotte Riis Jensen har skrevet afhandlingen "Vejledning af lærere - en samskabende proces. - Når lærere støttes i at udvikle inkluderende læringsmiljøer"
Afhandlingen bidrager med viden om vejledning af lærere over tid, og særligt lærere der oplever sig desorienterede og utilstrækkelige i forhold til de aktuelle praksisudfordringer. Analyserne viser, at lærerne igennem en samskabende vejledningsproces over tid langsomt både får oplevelsen af at kunne håndtere sin praksis igen og oplevelsen af at kunne handle i forhold til de udfordrende situationer, de møder i deres inkluderende praksis.
Den empiriske undersøgelse som afhandlingen bygger på, er en indgående kvalitativ interviewundersøgelse, hvor der er fulgt fire vejledningsforløb i tre forskellige kommuner. Hvert forløb er fulgt via interview af lærere og inklusionsvejledere før, undervejs og efter forløbene. Derudover er der foretaget observationer under vejledningssamtalerne samt i klasserne både før vejledningsforløbet og efterfølgende. Forløbene er fulgt over en tidsperiode på op mod 9 måneder.
I afhandlingen fremgår det, at lærere der oplever meningsløshed og desorientering i deres aktuelle praksisudfordringer genfinder meningen og orienteringen gennem tre til fem vejledningssamtaler over tid. Afhandlingen viser dermed, at vejledning rummer mulighed for at lærere kan redefinere forståelsen af deres undervisningssituation.
I vejledningens første fase: ’fastlåsthed og sammenbrud i arbejdslivets meningshorisont’ undersøger vejlederne lærernes oplevelse af meningsløshed og arbejder med lærernes potentielle ressourcer og forskellige perspektiver på problemstillingen. I den anden fase ’betydningsfulde øjeblikke med perspektivåbninger’ arbejder vejlederne med at åbne adgang til andre perspektiver end det, lærerne er fastlåst i, ved at arbejde med lærernes motivations- og meningsskabelse i forandringsprocessen. I den tredje fase ’fælles transcenderende perspektiver’ arbejder vejlederne med lærernes oplevelser af ejerskab over forandringer gennem fælles transcenderende og samskabende samtaler.
Analyserne viser, at lærerne igennem en samskabende vejledningsproces over tid langsomt både får oplevelsen af at kunne håndtere sin praksis igen og oplevelsen af at kunne handle i forhold til de udfordrende situationer, de møder i deres inkluderende praksis.
Analyserne viser, at der i vejledningsforløbene opstår særlige betydningsfulde øjeblikke, som rummer mulighed for refleksioner og forandringer, der kan løsne op for lærernes oplevelser af meningsløshed og desorientering.
Ph.d.-graden blev tildelt i februar 2018.
Anders Stig Christensen har skrevet afhandlingen ”Kompetencer i samfundsfag - En undersøgelse af elevers verbalsproglige og multimodale samfundsfaglige kompetencer i 8. klasse i folkeskolen.”
Afhandlingen er en teoretisk og empirisk undersøgelse af hvordan kompetencer kan forstås i samfundsfag, og den leder frem til to hovedkonklusioner: for det første at kompetencer i samfundsfag bør forstås multimodalt og ikke blot verbalsprogligt og for det andet at en forståelse af rationalitet og samfundsmæssig dømmekraft bør indeholde en forståelse af hvordan emotionalitet dvs. følelser, er en del af dømmekraften og dermed den politiske og samfundsmæssige stillingtagen.
I den teoretiske del af afhandlingen undersøges samfundsfagets udvikling fra Samtidsorientering blev indført in 1975 og til i dag. Dette danner baggrund for at kunne diskutere samfundsfagets kompetencebegreb. Der argumenteres for en bred forståelse af samfundsfaglige kompetencer der, med inspiration fra Klafkis begreb om kategorial dannelse ideholder både formale og materiale aspekter. Dette kompetencebegreb diskuteres i forhold til den tyske tradition for politische Bildung (politisk dannelse) og forskellige begreber for politiske kompetencer.
Den empiriske del af afhandlingen rummer en undersøgelse af to 8. klassers arbejde i samfundsfag, og med inddragelse af kompetencebegreberne og teori om multimodalitet diskuteres det om elevernes anvendelse af semiotiske ressourcer kan beskrives som multimodale samfundsfaglige kompetencer.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.
Helene Falkenberg har skrevet afhandlingen "Skole- og ungdomsliv i overbygningsskolens rum og steder - diffraktive og rytmeanalytiske læsninger af skoleliv i nye organiseringer af udskolingen".
Afhandlingen har fokus på skoleliv blandt udskolingselever med fokus på, hvordan elever bliver til i nye skoleklasser og laver nyt skoleliv, der både trækker tråde tilbage til tidligere skoleliv og retter sig håbefuldt mod fremtidigt skoleliv. I forlængelse her undersøges elevernes tilblivelser og forskelssættelser i relation til skoleklasser og skoleliv i selvstændige udskolingsafdelinger (overbygningsskoler) med ”ungdommelige” læringslandsskaber og regler og rammer designet til ungdom.
Dette studeres empirisk i skoleklassedannelse i 7. årgang på to skoler i Danmark. Det empiriske materiale er produceret på to skoler gennem et 12 måneders feltarbejde, hvor klassedannelsesprocesser blandt 7. klasse 7 er fulgt. Det empiriske materiale gøres til genstand for teoretisk informeret analyser, hvor Karen Barad og Henri Lefebvre står som centrale teoretiske figurer.
Afhandlingens analyser viser, hvordan, at overbygningsskolen, som led i at skabe lyst til læring og skole, skaber et intensiveret og ”ungdommeligt” læringslandskab med high-school-agtige og urbane indretninger og faciliteter samt regler, der er designet til unge. Via disse indretninger, faciliteter og organiseringer ’hacker’ skolen sig på ungdomsliv- og kultur samt de energier og rytmer som forbinder sig til ungdom, og søger at dirigere disse rytmer og energier ind i skolens læringsdagsorden. Disse bestræbelser og håb om at kunne tappe sig på ungdomsliv og –kultur beskrives som overbygningsskolens ungdomsgørelse.
Overbygningsskolens ungdomsgørelse bidrager til at producere en intensiveret skolekultur, som går på stemninger, atmosfære og affektive tilstande, der skaber produktive affekter blandt eleverne såsom parathed og forventninger til overbygningsskoleliv og samtidig mindre produktive affekter såsom ængstelse, uretfærdighed, fortrydelse, som vanskeliggør for nogle elever at fastholde en læringsdagsorden. Derved bidrager overbygningsskolens ungdomsgørelse til at skabe sårbarhed og udsathed blandt nogle elever.
Afhandlingen udgør et bidrag i relation til overvejelser om organiseringer i selvstændige udskolingsafdelinger og nye skoleklassedannelsespraksisser, der tilstræber en intensiveret og ”ungdommelig” skolekultur og retter opmærksomheden på, hvordan nye selvstændige udskolingsafdelinger synes at skabe både lyst til læring og mulighed for nye elevtilblivelser og sårbarhed og udsathed blandt eleverne. Afhandlingen kan samtidig ses som et bidrag til studier af hvordan sociale kategorier kan indgå i analyser af skoleliv når spatialitet, materialitet og affektivitet tillægges betydningsskabende kræfter i studiet af elevers tilblivelses- og forskelssættelser i overbygningsskolens differentierede læringslandskaber.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.
Christina Holm Poulsen har skrevet afhandlingen ”Inklusion – muligheder og begrænsninger for deltagelse belyst gennem et børneperspektiv”.
Afhandlingen beskæftiger sig med børns deltagelse i skolen med en interesse i at udforske de situationer, hvor børn kommer i vanskeligheder.
Empirien er produceret via et kvalitativt etnografisk inspireret feltarbejde bestående af deltagerobservationer, semistrukturerede kvalitative interviews og situerede samtaler. Feltarbejdet fandt sted på to folkeskoler, der har forskellige måder at organisere børns læringsfællesskaber på. På den ene skole var børnene inddelt i årgangsopdelte klasser, og på den anden skole var de inddelt i aldersintegrerede fleksible hold. Projektet havde fokus på betydningen af de forskellige opdelinger i forhold til børns deltagelse.
Afhandlingen bidrager med viden om, hvad deltagelsesvanskeligheder ser ud til at handle om, når vanskelighederne udforskes fra børns perspektiver. Inklusion begrebssættes i den forbindelse som fællesskaber, der er tilgængelige for den enkeltes bidrag og indflydelse. Der peges endvidere på, at lærere og pædagogers rådighed til at samarbejde, organisere og inddele børnene på fleksible måder ser ud til at være væsentlige betingelser for at arbejde med børns deltagelse – særligt når børn oplever at være i vanskeligheder.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2018.
Lonni Hall har skrevet afhandlingen "Ledelse på læringsudbytte, en analytisk begrebssættelse af ledelse på læringsudbytte tæt på levet ledelsesliv."
Afhandlingen undersøger og begrebssætter ledelse på læringsudbytte tæt på levet ledelsesliv. Den er udgivet i redigeret form med praksisfeltet og skoleledelse som målgruppelæsere:
Afhandlingens analytiske bidrag er, at ledelse på læringsudbytte bliver til som en overvejende adultocentrisk tilgang, hvor lederne synes mest optaget af positive relationer til lærerne og mindre optaget af elevernes faglige læring. Når elevernes læring adresseres, er det om social-emotionelle aspekter. Intensiteter og stemninger, som kan være vanskeligt håndterbare, smertefulde eller ”snavsede”, fx forlegenhed, ubehag eller angst, forsøges holdt i skak af skoleledelsen eller ude fra skolelivet.
Afsættet for afhandlingens analyser er dansk policy og international forskning omkring skoleledelse. Samtidig udgør de et selvstændigt bidrag om, hvordan dansk policy og international forskning omkring skoleledelse har konstitueret sig med et stærkt fokus på og tillid til effektmålinger.
I afhandlingens videre undersøgelser begrebssættes analytisk, hvordan der ledes i skolen, på en måde, som åbner for andre typer fortællinger end dem, der fremhæves i the effective school research. Med hjælp fra det posthumane affektive teorifelt og Deleuzes filosofi gås tæt på affektivitet og intensiteter i lokalt levet liv i skolen. Med hjælp fra afhandlingens oparbejdede begreber, produktbegær, nekroledelse og staccato-ledelse fintunes analyserne.
Afhandlingen skriver sig ind i forlængelse af studier af psy-ledelse, altså en analytisk diagnose af ledelse som en ledelse, der ofte er informeret af psykologi, og som igen skaber psykologiske forhold. Den lægger sig således i forlængelse af et allerede eksisterende forskningsfelt. Afhandlingen bidrager til feltet ved at udvikle og anvende ovennævnte begreber; produktbegær, nekroledelse samt staccato-ledelse.
Ph.d.-graden blev tildelt i november 2017.
Ph.d.-graden blev tildelt i oktober 2017.
Rikke Brown har skrevet afhandlingen "Klasset lyst: Skolens organiseringsformer læst som værdikampe og affektiv økonomi".
I afhandlingen undersøges, hvordan social klasse, lyst til læring og skoleorganisering spiller sammen og former hinanden i dagens skole, hvor elevernes valgmuligheder er øget samtidig med at skoler måles og sammenlignes på faglige standarder. I centrum står en empirisk undersøgelse af en linjeorganiseret udskoling og særligt af en gruppe børns tilblivelser som elever på to af skolens linjer. Afhandlingen kombinerer Bourdieu-inspireret sociologisk klasseforståelse med affektteoretiske tilgange. Et centralt fund er, at linjevalget mønstrer sig som en delvis niveaudeling og social opdeling, men linjevalget væver sig sammen med klasse uden, at eleverne bruger direkte markører for social klasse. Elevernes fortællinger om linjerne rummer derimod tre principper for hierarkisering. Nemlig om hhv. niveau, lyst til læring og fremtider. En anden hovedpointe er, hvor kompliceret den affektive økonomi omkring valg og lyst er, og at den består af en række andre affekter end lyst som bl.a. frygt og afsky. Afhandlingens fund rejser spørgsmål i forhold til, om nye organiseringer af skolen bliver nye skjulte måder, som middelklasserne kan differentiere sig på – eller om dette bliver kontrolleret og begrænset. Sådanne differentieringer kan let gå ”under radaren”, hvis man undersøger segregation på skoleniveau, men opdelingen foregår inden i skolen.
Ph.d.-graden blev tildelt i september 2017.
Mikkel Stovgaard har skrevet afhandlingen ”Mening med målorienteret undervisning i udskolingen? – Et mixed methods-studie af målorienteringer i skolen”
Med ph.d.-afhandlingen undersøges og diskuteres den målorienterede didaktik, som med skolereformen i høj grad har været i fokus fra 2014. Afhandlingen undersøger, på hvilke måder udskolingselever motiveres i skolen, herunder hvordan de orienterer sig mod faglige mål. Herudover undersøger projektet, hvordan og hvor vidt elever profiterer eller hæmmes af forskellige måder at arbejde didaktisk med faglige mål.
Ph.d.-projektet indeholder en systematisk forskningskortlægning over den eksisterende forskning i betydningen af elevers målorienteringer og en målorienteret didaktisk. Projektets hovedundersøgelse udgøres af en spørgeskemaundersøgelse, som løber over halvandet år. Hertil interviewes elever og lærere.
Studiets undersøgelse af elevers målorienteringer finder, at de fleste elever enten er undvigelsesorienterede eller performanceorienterede. Herudover har mange elever videre uddannelsesmuligheder og karakterer som de primære bevæggrunde for at yde en indsats i skolen.
De fleste elever foretrækker en struktureret undervisning, hvor de faglige mål fremstår tydelige for dem. Undersøgelsen peger på, at der er en positiv korrelation mellem tydelige mål i undervisningen og elevernes både faglige interesse og faglige præstationer. Især drenge og minoritetssproglige elever profiterer af en undervisning, hvor målene er tydelige. Studiet finder ikke kun positive virkninger af målorienteret undervisning, men fremlægger skyggesider ved nogle former for målpraksisser. Studiets kvalitativt forankrede analyser af elevers oplevelser og erfaringer med målorienteret undervisning bidrager med viden om, på hvilke måder elever oplever at profitere af en målorienteret didaktik og hvordan elever, også i samme klasse, oplever at profitere forskelligt af fx kollektive og individuelle mål.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2017.
Thomas Iskov har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Didaktisk intentionalitet - mod en udvidelse af den analytiske didaktik mellem policy og praksis”.
I afhandlingen undersøges, hvad lærere vil og har til hensigt med deres undervisning. I empiriske undersøgelser herom koncentreres blikket på det didaktiske planlægningsarbejde, og på denne baggrund udvikles et begreb om didaktisk intentionalitet, som indbefatter lærernes didaktiske hensigter, opmærksomhed og sammenhængene herimellem.
De empiriske undersøgelser blandt lærerne på to skoler frembringer viden om planlægningens karakter, hvad lærernes didaktiske opmærksomhed, deres forudgående hensigter og didaktiske hensigter i handling orienteres af og mod. Det viser sig bl.a., at lærerne er splittet mellem ’ansvarliggørelsen ovenfra’, eleverne som pædagogiske subjekter og deres egne pædagogiske tilskyndelser.
Begrebet om didaktisk intentionalitet informeres og udvikles med inspiration fra de empiriske undersøgelser og sammenfattes i en integrativ didaktisk tænkning, der inkorporerer aspekter af lærernes intentionalitet, som tilsyneladende er didaktisk irrationelle, samt opmærksomhed på didaktiske betingelses- og begrundelsesmomenter forud didaktiske beslutninger.
Begrebsdannelsen konkretiseres i en planlægnings- og en analysemodel, der kan bidrage til den analytiske didaktik og udgøre en principiel mulighed for systematisk tænkning og kritisk analyse i og om didaktisk praksis. På denne baggrund anbefales en anerkendelse og værdsættelse af didaktikkens modsætningsforhold og lærerens dilemmaarbejde, som, begrebet om didaktisk intentionalitet kan bidrage til, udøves på et oplyst grundlag.
Ph.d.-graden blev tildelt i juni 2017.
Laura Emtoft har skrevet afhandlingen "”Jeg har aldrig prøvet at være den første før” – En undersøgelse af lærere og elevers praksis med IT og dennes betydning for deltagelse og inklusion"
Afhandlingen beskæftiger sig med inklusion og IT-læremidler i folkeskolen og med hvordan læreres og elevers praksis tager sig ud i en folkeskole, med fokus på IT og inklusion. Samtidig handler afhandlingen også bredere om at bidrage med ny viden og indsigt i, hvordan læreres og elevers praksis med IT-læremidler og hinanden får betydning for de faglige og sociale deltagelsesmuligheder, der etableres for elever i komplicerede læringssituationer.
Afhandlingen er baseret på et kvalitativt etnografisk arbejde udført i tre sjette klasser i en størrer provinskommune. Analyserne basere sig teoretisk på praksisteori og institutionel etnografi og afhandlingen som helhed sandsynliggør, at IT-læremidler kan være med til at understøtte en inkluderende praksis i folkeskolen, hvor elever i komplicerede læringssituationer får mulighed for at deltage i skolens faglige og sociale fællesskab. Afhandlingen peger i samme åndedrag på, at det ikke er nok at uddele devices til lærere og elever, fordi en inkluderende praksis med IT-læremidler er afhængig af flere forskellige elementer, herunder særligt lærerens kategoriseringspraksis og de øvrige elevers sensitive, strukturerende og stilladserende praksis over for elever i komplicerede læringssituationer og dette ser med IT-læremidler ud til at kunne foregå, samtidig med at eleverne samarbejder og lærer på forskellige niveauer og med forskellig kompleksitetsgrad, men på samme tid og sammen.
Ph.d.- graden blev tildelt juni 2017.
Helle Rasmussens har skrevet ph.d.-afhandlingen "Kompleks betydningsfremstilling i digitalt billedarbejde og billedæstetisk kompetenceudvikling i skolen".
Afhandlingen bidrager til uddannelsesforskningen med ny anvendelsesorienteret viden om, hvordan it-didaktisk design kan fremme læringsudbyttet af digitalt billedarbejde på iPad i skolen. Størstedelen af det empiriske grundlag for undersøgelsen er skabt gennem klasserumsinterventioner i tre 5. klasser, hvor it-didaktiske designs af digitalt billedarbejde er blevet implementeret, testet og udviklet. På den baggrund er der genereret viden om:
Undersøgelsens resultater udmøntes i den første forskningsbaserede model af it-didaktisk design af digitalt billedarbejde i nordisk sammenhæng. Derved imødekommes undersøgelsens formål om at skabe grundlag for kvalificering og fornyelse af undervisningen i skolens billedkunstfag og i andre faglige og tværfaglige sammenhænge i skolen, hvor digitalt billedarbejde indgår.
Ph.d.-graden blev tildelt i maj 2017.
Morten Korsgaard har skrevet ph.d. afhandlingen "Bearing with Strangers: Education and the Politics of Inclusion".
Denne afhandling giver et pædagogisk og didaktisk perspektiv på inklusion. Dette perspektiv fremskrives i modsætning til den eksisterende inklusionsdagsorden, som primært har været drevet af politiske og etiske argumenter, og en instrumentel forståelse af skolen. Denne politiske og instrumentelle forståelse af inklusion, som noget skolen skal ’levere’, har undermineret de velmenende intentioner og lærernes og pædagogernes arbejde med inklusion. Med udgangspunkt i en kontinental forståelse af pædagogikken, som værende en disciplin med egne iboende begreber og validitetskriterier, beskrives det at holde skole som en særlig ’afskærmet’ menneskelig aktivitet. Afhandlingen trækker primært på Hannah Arendts pædagogiske tænkning suppleret med pædagogiske og didaktiske tænkere som Martin Wagenschein, Jan Masschelein og Maarten Simons, og forsøger med udgangspunkt i disse, en tentativ beskrivelse af skolens konstitutive elementer og hvordan vi kan forsøge at skabe ’skolen som aktivitet’ på ny. Afhandlingen stiller således frie grundlæggende spørgsmål: Hvad er uddannelse, hvad er undervisning, hvad er en lærer og hvad er en elev? Skolen som aktivitet beskrives via disse spørgsmål, som en relativt autonom menneskelig aktivitet som må tænkes, planlægges og gennemføres på et ikke-instrumentelt grundlag, og som en særlig menneskelig ’samværen’. Dette udgangspunkt tillader en beskrivelse af skolen som aktivitet, grundlagt på skabelsen af et særlig tidsligt rum, hvor aktivitetens værdi og tilstræbelsesværdighed er iboende aktiviteten selv, og hvor inklusion kan fungere som konstituerende princip, og ikke som et eksternt politisk determineret mål for skolen.
Ph.d.-graden blev tildelt i april 2017.
Helle Bundgaard Svendsen har skrevet ph.d. afhandlingen ”Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen”.
Afhandlingen adresserer anvendelsen af læse- og skriveteknologi (LST) i en skolekontekst. Afhandlingens udgangspunkt er den danske praksis med at udlevere læse- og skriveteknologi til elever med dysleksi. Målsætningen er at udvikle didaktikken i den almene danskundervisning med fokus på dyslektiske elevers teknologibaserede læsning og skrivning i et inkluderende perspektiv. I afhandlingen undersøges på teoretisk og empirisk grundlag, hvad der kendetegner læse- og skrivestrategier med anvendelse af LST, og derigennem undersøges og beskrives teknologibaserede læse- og skrivestrategier. Desuden undersøges hvilke didaktiske refleksioner, der har betydning for undervisningen af elever med og i skriftsprogsvanskeligheder, der anvender LST. Denne viden danner grundlag for tilrettelæggelsen af et didaktisk design i 4. kl. med fokus på at styrke disse elevers teknologibaserede skriftsprogskompetence i et inkluderende perspektiv.
Ph.d.-graden blev tildelt i januar 2017.
Maj Sofie Rasmussen har skrevet afhandlingen "Passion og (dis)engagement blandt unge i udskolingen".
Afhandlingen er baseret på et kvalitativt studie af, hvordan betingelser for læring, tilblivelse og engagement bliver (re)produceret, forhandlet og forandret blandt unge i en svensk udskolingspraksis i relation til strukturelle, organisatoriske og politiske forhold og til de unges hverdagsliv i og uden for skolen. Afhandlingens overordnede formål er at undersøge, hvordan udskoling kan gentænkes og arrangeres med henblik på at engagere unge, der deltager fra udsatte positioner. Sigtet med projektet er desuden at give et forskningsmæssigt bidrag til den aktuelle, danske uddannelsespolitiske debat om at skabe øget motivation og læring i den danske folkeskoles ældste klasser.
Lone Krogsgaard Svarstad har skrevet ph.d.-afhandlingen “Teaching Interculturality: Developing and Engaging in Pluralistic Discourses in English Language Teaching”.
Baggrunden for projektet er den stigende orientering, både i Danmark og internationalt, af læreplanerne i retning af interkulturelle kompetencer og i retning af interkulturalitet som et centralt aspekt af sprog- og kulturpædagogikken. Formålet med projektet var at undersøge og udvikle et teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i interkulturalitet i engelskundervisningen i udskolingen. Projektet havde både et empirisk og et teoretisk sigte: Empirisk udfordredes tre læreres syn på og praksis indenfor interkulturalitet før, under og efter to eksplorative interventioner foretaget på to danske skoler. Teoretisk udvikledes videns- og færdighedsdimensionerne i undervisningen i interkulturalitet. Projektets teoretiske resultater peger på en vidensdimension baseret på en kombination af Cultural Studies og kritisk interkulturel kommunikation, og for en færdighedsdimension baseret på kritisk medie literacy. Tre nøglebegreber voksede frem gennem aktionsforskningen og den efterfølgende analyse: Intersektionalitet, forstået som et element af Cultural Studies, andetgørelse, som et element af kritisk interkulturel kommunikation og subtekstualitet, som et element af kritisk medie literacy. Projektets empiriske resultater peger på, at der er et behov for at udvikle et metasprog om kulturdidaktik og at en udvikling af og en engageren sig i pluralistiske diskurser er et middel for både lærere og elever til at modvirke essentialisme, kulturalisme og ’kultur’ som forklaring. Udvikling af og engageren sig i pluralistiske diskurser underbygger elevernes færdigheder i at forholde sig til at læse verden kritisk, og gøre dem i stand til at begå sig i en mere og mere globaliseret verden.
Ph.d.-graden blev tildelt i september 2016.
Kristine Kabel har skrevet ph.d.afhandlingen "Danskfagets litteraturundervisning. Et casestudie af elevers skriftsproglige måder at skabe stillingtagen på I udskolingen."
I afhandlingen undersøges, hvordan elever gennem deres sprogbrug skaber stillingtagen, når de skriftligt og i forskellige typer tekster forholder sig til litteratur. Udover elevers skriftlige analyser og fortolkninger indgår elevinterviews og observationer af litteraturundervisning som en del af datamaterialet, indsamlet gennem feltarbejde henover et skoleår i tre 8. klasser på tre forskellige skoler i og omkring København. Studiets teorigrundlag udgøres af socialsemiotik, new literacy studies og sociologisk vidensteori. Et hovedfund er, at de deltagende elever på markant samme sproglige måde udviser en diskret involverethed, når de skriftligt forholder sig til noveller. Der vises også, hvordan der er måder at bruge sprog på, som er mere upåagtede i litteraturundervisningen, men stadig fagspecifikke og ikke tilgængelige for alle elever. Derudover tegnes i afhandlingen et billede af litteraturundervisning i udskolingens danskfag som en disciplin, hvor der er en spænding mellem knowledge og knowers.
Ph.d.-graden blev tildelt i september 2016.
Stig Toke Gissel har skrevet den artikelbaserede afhandling "Scaffolding second graders' reading of unfamiliar text with a digital leaning materal that supports and strengthens students' decoding while students are reaing for meaning".
I projektet er anvendt design based research som metodologisk ramme for design af et digitalt, didaktisk læremiddel, der understøtter 2. klasses elevers læsning af ukendte tekster. Eleverne stilladseres i forhold til at læse tekster, som uden støtten ville være for svære for nogle af eleverne at læse. Støtten er lavet, så eleverne kan læse for at forstå teksten, men når de møder et ord, de ikke kan afkode selvstændigt, så får de en hjælp, som samtidig styrker deres afkodning fremadrettet. Den selvstændige læsning af ukendt tekst og det didaktiske design der rammesætter brugen af læremidlet og lærerens analoge stilladsering, havde til formål at styrke elevernes læseforståelse. I projektet gennemførtes et randomiseret, kontrolleret forsøg der målte effekten af læremidlet sammenlignet med et bredt anerkendt, forskningsbaseret, fonologisk orienteret lærebogssystem. Forsøget viste, at eleverne der havde brugt det nyudviklede læremiddel opnåede næsten samme fremgang i afkodningsfærdighed (der var ikke signifikant forskel på grupperne), og at eleverne opnåede en signifikant og substantiel fordel i forhold til læseforståelse ved at bruge det digitale læremiddel. Projektet involverede et samarbejde med forlaget Clio Online om udviklingen af det digitale læremiddel, Læsemotor, som nu udbydes til elever i 1. og 2. klasse.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2016.
Anni Mortensen har skrevet afhandlingen "Inklusionsdifferentiering og læringsudbytte i et neuropædagogisk perspektiv".
Målet med inklusionsloven er, at så mange elever som muligt skal inkluderes i den almene skole. Efterhånden som inklusionen griber om sig, og specialtilbuddene nedlægges, bliver specialpædagogiske opgaver til almenpædagogiske opgaver i folkeskolen. Nogle lærere betegner inklusionsarbejdet som stressfyldt og som ”en umulig opgave”. Afhandling bygger på en antagelse om, at man ved at udvikle og operationalisere det neuropædagogiske genstandsfelt kan give lærerne nogle nye optikker i forhold til at analysere og vurdere inklusions- og eksklusionsmekanismer. Undersøgelserne foregår i fire 3.-klasser (to fokusklasser og to kontrolklasser) med i alt 100 elever, 9 lærere og 1 pædagog. Arbejdet består af klasserumsobservationer, elevinterviews, lærerinterviews og faglige tests i dansk og matematik. Fem af lærerne samt pædagogen deltager i efteruddannelse med henblik på at tilegne sig nye neuropædagogiske indsigter. Projektet udvikler og operationaliserer det neuropædagogiske genstandsfelt med udgangspunkt i embodiment, en enaktiv tilgang til kognition og dens dynamiske systemforståelse. Denne udvikling rammesættes af hjerne, krop og omverden-komplekset. I forbindelse med, at lærerne tilegner sig nye neuropædagogisk indsigter, øges deres kritiske refleksion over egen praksis, og de udvikler et vokabularium for italesættelse af inklusionsmekanismer.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2016.
Tom Steffensen har skrevet afhandlingen "Nabosprog i danskundervisningen en undersøgelse af kommunikation og pædagogisk praksis i et netbaseret skoleprojekt".
Afhandlingen beskæftiger sig med nabosprogsundervisningens muligheder og udfordringer i den danske folkeskole ved at følge et udviklingsprojekt med netbaseret samarbejde mellem danske, svenske og norske folkeskoleelever. Afhandlingen kobler en fagdidaktisk interesse for nabosprogsundervisning med en diskursanalytisk og sociologisk analyseramme, og den bygger på klasserumsetnografiske studier. I afhandlingen følger vi primært elever fra to danske overbygningsklasser, når de arbejder med læseforståelse, chatkommunikation, lytteøvelser og skrivning som mere eller mindre integrerede elementer i andre danskfaglige temaer og i forskellige organiseringer af undervisningen. Afhandlingens analyser bygger på feltnoter og lydog skærmoptagelser og viser, hvordan forskellige elever kæmper med at forstå svensk, men også hvordan faglige og sociale dynamikker spiller sammen i såvel klasseværelset som den netbaserede kommunikation med de svenske elever og får betydning for elevernes læring.
Ph.d.-graden blev tildelt i maj 2016.
Mette Molbæk har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Inkluderende klasseog læringsledelse”
Afhandlingen undersøger, hvordan lærere arbejder med inklusion, og hvordan dette arbejdet kan forstås og udvikles gennem en samtænkning af forskning om inklusion og forskning om klasseledelse. Afhandlingen indkredser fire dimensioner i inkluderende klasseog læringsledelse; en rammesættende, en relationel, en didaktisk og en organisatorisk. Yderligere belyser afhandlingen den kompleksitet, som lærere skal kunne håndtere samt centrale (lærer) positioner i arbejdet med at udvikle inkluderende klasse- og læringsledelse.
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2016.
Pia Susanne Frederiksen har skrevet ph.d.-afhandlingen "De 'vanskelige' drenge i klasserummet: Om konstruktion af kønsidentiteter, mening og sociale relationer og dens betydning for læringsadfærd samt inklusions og eksklusionsmønstre i klasserummet".
Ph.d.-graden blev tildelt i marts 2016.
Maria Christina Secher Schmidt har skrevet afhandlingen ”Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen. En empirisk undersøgelse af matematiklæreres klasseledelse og elevers deltagelsesstrategier i folkeskolen”.
Afhandlingen sætter matematikvanskeligheder i relation til sociale og didaktiske forhold og viser, at inkluderende matematikundervisning i folkeskolen er et yderst komplekst fænomen at iscenesætte og orkestrere.
Ph.d.-graden blev tildelt i august 2015.
Vibeke Christensen har skrevet afhandlingen ”Nettekster fanger og fænger: Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen”.
Afhandlingen formidler resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af elevers produktive arbejde med såvel skriftlige som multimodale tekster. I afhandlingen diskuteres det, hvad der karakteriserer den multimodale tekstkompetence, ligesom det undersøges, hvordan feedbackprocesser støtter elevernes udvikling af multimodal tekstkompetence. Projektet bidrager blandt andet med en tilpasning af Hattie og Timperleys feedbackmodel til danskundervisningen; en belysning af sammenhængen mellem den feedback, eleverne tilbydes, og den, de optager; en konstatering af, at kun en del af elevernes multimodale tekstkompetence afsløres i deres eget multimodale produkt og deres præsentation af denne; og endelig foreslås det at undersøge nærmere, om skriveforskningens resultater imødekommes af eller genfindes i den multimodale tekstproduktion.
Ph.d.-graden blev tildelt i maj 2015.
Images by Izumi Kobayashi via iStock